'Vi er alle hjemsøgt'

Britiske Diane Setterfield er stormet ind på alverdens bestsellerlister med debutromanen DEN TRETTENDE FORTÆLLING, som netop er udkommet på dansk. LitteraturNu har mødt hende til en snak om spøgelser, fortrængninger og bøger som en farlig lidenskab.

Interview | Artikel af Kirstine Ersbøll Meyhoff

Er man til vaskeægte, klassiske mysterier er DEN TRETTENDE FORTÆLLING intet mindre end årets mest uomgængelige roman! Men når man læser Diane Setterfields debutroman slår det også en, at den er mere end blot en spændende historie om grufulde hændelser i fortiden og skæbnesvangre hemmeligheder. Det er også en fortælling om, hvad, der gør os til det, vi er. Ikke mindst er Den trettende Fortælling en roman om bøger – og hvad de gør ved os, på godt og på ondt.

Romanens hovedperson er den relativt ukendte forfatterinde Margaret Lea, der tilbringer det meste af tiden i sin fars antikvariat, hvor hun uforstyrret kan begrave sig i sin eneste interesse: Gamle bøger. Margaret rives dog brat ud af sin isolerede tilværelse, da hun får til opgave at skrive den verdensberømte, nu aldrende forfatterinde Vida Winthers livshistorie. En historie, som det gennem mere end halvtreds år er lykkedes Vida at skjule bag sit mægtige spind af fantastiske fortællinger, men som hun nu insisterer på at dele med verden.

Margaret fascineres af den excentriske dames erindringer, men ikke alt i Vidas fortælling hænger sammen, og Margaret tvinges snart til at indlede sin egen efterforskning. Undervejs konfronteres hun med sin egen fortrængte fortid, der sidder i hende som et dybt sår: Tabet af tvillingesøsteren og det anspændte, ordløse forhold til forældrene, især moderen, der aldrig er kommet sig over sit tab og nu vandrer rundt som et tavst spøgelse i sit eget hjem. Margarets rejse ind i Vidas dunkle sind bliver derfor også en rejse ind i hendes eget, og ligesom Vida kan hun langsomt begynde at åbne sig op mod den verden, der ligger udenfor bøgernes sikre verden.

LitteraturNu (LN) har mødt romanens forfatter, Diane Setterfield (DS), og bedt hende om at forklare den rolle, bøger og læsning har i DEN TRETTENDE FORTÆLLING.

LN: Vida Winther kalder sig selv ’en historiefortæller’, der ikke beskæftiger sig med kendsgerninger. Alligevel beslutter hun sig – da det næsten er for sent – at fortælle sin livshistorie. Hvorfor?

DS: Det var thrillerforfatteren Patricia Highsmiths romaner om Mr. Ripley, der først inspirerede mig til figuren Vida Winther. Mr. Ripley fører et dobbeltliv, og han er den eneste i verden, der ved, hvem han virkelig er. Det samme gælder Vida. Alle hendes bøger er et forsøg på at undgå at tale om sandheden. Men hvad sker der, når sådan et menneske mærker døden nærme sig? Det synes jeg er en fantastisk spændende problemstilling. Kan man gå i døden uden, at nogen kender ens sande jeg? Er det ikke det samme som at dø to gange? Den eneste udødelighed, vi kan opnå, er jo folks erindring om os.

LN: Så Vida Winther fortæller historier for at glemme – hvordan vil du beskrive Margarets forhold til bøger?

DS: For Margaret hænger læsningen sammen med længsel. Længslen efter den døde søster. Det er derfor, Margaret kun læser gamle bøger og undgår det, hun kalder ”nutidig litteratur”. Sagen er jo, at man opnår en form for intimitet med en forfatter, selvom han eller hun er død. Når Margaret læser, kommer hun simpelthen tæt på de mennesker, der lige nu er sammen med hendes søster. Og for Margaret er denne kontakt til de dødes verden meget mere interessant end livet blandt de levende.

LN: Faktisk virker ingen i familien som om de er i live, hverken Margaret eller forældrene.

DS: Nej, de er alle dybt traumatiserede. Der er en enorm stilhed mellem Margaret og hendes forældre, selv i det tilsyneladende nære forhold, hun har til faderen. Det, de to deler, er tavsheden forklædt som kærligheden til bøger, til at læse. Bøgerne er en flugt: Når de sidder begravet i en bog undgår de at tale sammen. Moderen, til gengæld, har set sig gal på bøger og undgår dem helt. Jeg har faktisk mødt mennesker som Margarets mor, mennesker, der undgår bøger, fordi de ikke vil risikere de følelser, læsningen kan sætte i gang hos dem.

LN: Men det kan altså også være farligt at læse?

DS: Det ved vi jo fra Flauberts Madame Bovary, at det kan! Men ja, jeg tror godt, bøger kan være farlige i visse sammenhænge og for visse mennesker. For Margaret er en bog som Jane Eyre farlig, fordi hun vender tilbage til den igen og igen. Den fastholder hende i hendes egen nostalgiske og ensomme lille verden, hvor hun længes efter den døde søsters nærvær. Margarets afhængighed af en bestemt type bøger er ikke sund for hende.

LN: Margarets læsevaner ændrer sig så småt i løbet af romanen – hun læser begejstret Vida Winthers romaner, men det mest afgørende er vel, da lægen Clifton giver hende en recept på to doser Sherlock Holmes om dagen. Hvad er forskellen på at læse Jane Eyre og Sherlock Holmes?

DS: Når Dr. Clifton udskriver en recept på Sherlock Holmes-noveller, er det fordi, de grundlæggende handler om, at livet overvinder døden. At sandheden overvinder løgnen. Sherlock Holmes handler om fornuft og om at se med fornuftens briller på det, der tilsyneladende er overnaturligt. I Margarets verden er der kun hjemsøgelser, død, spøgelser og mord. Dr. Clifton vil have hende ud af den verden. Samtidig ved han, at det ville være alt for stort et skridt for hende at læse en moderne thriller – så derfor Sherlock Holmes!

LN: Uden at afsløre for meget er det jo faktisk ikke alt i Den trettende Fortælling, der kan forklares rationelt…

DS: Nej, og jeg opfatter også helt klart min bog som en spøgelseshistorie. Jeg har altid elsket spøgelseshistorier. Ikke dem, hvor det bare er barnepigen, der har taget et lagen over hovedet, men rigtige spøgelseshistorier, hvor der er kontakt til det overnaturlige, det uforklarlige. Ikke fordi jeg tror på spøgelser, men jeg tror på, at vi i en eller anden forstand alle er hjemsøgt. Vi hjemsøges af det menneske, vi var, før vi blev bevidste, og som vi er afskåret fra at erindre, men også af det, vi kunne have været, men ikke blev. Vi bevæger os hele tiden rundt i skyggen af noget ukendt og dunkelt i vores liv, som vi ikke har nogen indflydelse på, og som vi aldrig kommer til at kende. Vi vågner så at sige op til vores liv – med en viden om, at det begyndte meget tidligere, og resten af livet spøger alle de mulige liv, vi kunne have levet, i kulissen bag os.

LN: Men den form for hjemsøgelse, du her taler om, kan jo faktisk forklares rationelt.

DS: Ja, men sagen er, at du måske først erkender den, når du har læst spøgelseshistorien. Litteraturen kan hjælpe dig til at forstå virkeligheden ved at fortælle om ting, der ikke er virkelige.

LN: Er det derfor, mennesker fortæller historier og skriver bøger?

DS: Ja, litteraturen afspejler i en eller anden forstand jagten på de der millioner af afgørende øjeblikke i vores liv, som er forsvundet fra os.

LN: Det skinner tydeligt igennem i din bog, at bøger også betyder enormt meget i dit eget liv. Er du afhængig?

DS: Absolut! Jeg er fuldkommen afhængig af bøger – og jeg kender udmærket godt den der fristelse til at sige: Hvorfor arbejde, når man kan læse? Hvorfor lave mad og gøre rent, når man kan læse? Eller værre – hvorfor se andre mennesker, hvorfor ringe til dem, når man kan læse? Men det er en farlig vej!

LN: Du er begyndt at forberede din næste bog. Hvad skal den handle om?

DS: Det ved jeg faktisk ikke endnu – mine figurer kommer til mig før handlingen. Men den kommer helt sikkert til at handle meget om bøger. Det ville være meget vanskeligt for mig at skrive en bog, hvor bøger ikke spillede en vigtig rolle!, slutter Diane Setterfield.


Dette interview er bragt i samarbejde med Bogmagasinet.

Nyeste artikler

29-01 2010  Oksanen og ondskaben

21-01 2010  Nye ører for ny musik – P.K. Westergaard NIETZSCHE '… FRA 1888 SOM ÅR ET…'

20-11 2009  Tegneseriesalon på Literaturhaus

28-10 2009  Der, hvor solen aldrig skinner – Louis-Ferdinand Céline REJSE TIL NATTENS ENDE

16-09 2009  Når massedrab bliver hverdag

07-09 2009  Fejring af fremtiden - Fantasticon 2009

20-08 2009  De rigtige McCoys på scenen igen – Malk de Koijn på Roskilde 2009

04-07 2009  Lorteindsmurt, på den fede måde – Kristian Bang Foss på Roskilde 2009

04-07 2009  Den stille sorgs afmålte skrig – Christel Wiinblad på Roskilde 2009

03-07 2009  Sprogligt forslået – Christian Yde Frostholm på Roskilde 2009

Oversigt over alle artikler