| Forside | Skønlitteratur | Kunst & Kultur | Samfund, Filosofi & Debat | Artikler | Specialer |
Replik
Fri os fra det gode
I sidste uge markerede medierne tiåret for Mother Teresas død. For at tækkes anledningen vendte alles øjne sig mod en seks år gammel nyhed, gentaget i en ny bog, skrevet for at tækkes anledningen. Bogen hedder MOTHER TERESA: COME BE MY LIGHT og afsløringen er i al sin enkelthed, at den kære nonne og posthume helgen var en livslang religiøs tvivler.
Dette har måske kortvarigt rystet et par dedikerede fans, men bogen er overordentligt venlig, og ’afsløringen’ har næppe rykket rundt på opfattelsen af, at den albanske nonne (født Agnes Bojaxhiu, genfødt Mother Teresa) vitterligt var et af Guds bedste børn.
Hører man imidlertid til den del af befolkningen, som per instinkt bliver mistroisk og irriteret, når en offentlig persons renommé forlader den jord vi almindelige dødelige betræder, så er der her en anden gammel nyhed, som vil varme om hjertet.
Den engelskfødte journalist og provokatør, Christopher Hitchens, skrev i 1995 bogen THE MISSIONARY POSITION, hvis erklærede mål var, for en gangs skyld, at måle Mother Teresa ud fra hendes handlinger frem for hendes pletfri og evigt selvforstærkende rygte. Bogen tegner et billede af en fundamentalist grænsende til det sadistiske, en skamløs dobbeltmoralist og en benhård politisk aktør godt gemt væk under et naivt og ydmygt ydre.
En helgen uden glorie
Den første sandhed med modifikationer om Mother Teresa er hendes endeløse kærlighed til de fattige. Hendes ’Hjem for de døende’ i Calcutta (som gjorde hende verdensberømt) var ikke noget rart sted at være af andre end de helt åbenlyse årsager. Her blev syge og dødssyge mennesker stuvet sammen på hårde madrasser uden nogen former for moderne lægehjælp (det var overladt til Gud) og med ordrer om hverken at modtage familiebesøg eller tale med nonnerne og de andre syge.
Lidelse og fattigdom var et religiøst mål i sig selv for den gamle nonne, hvilket illustreres fint ved, at de kummerlige forhold ikke ændrede sig det mindste, da millionerne begyndte at strømme ind fra hele verden (da hun selv på sine gamle dage selv blev syg, lod hun sig ikke nøje med en muggen madras i selskab med Calcuttas fattigste, men lod sig derimod indlægge på forskellige vestlige privathospitaler).
Teresas organisation The Missionaries of Charity har aldrig villet redegøre for sine økonomiske forhold, men det anslås, at de har været gode for adskillige hundrede millioner dollars - penge som bl.a. kom fra alverdens diktatorer, kultledere og finanssvindlere, som Teresa gerne lod sig fotografere med – og at de fleste penge er blevet brugt på nonneklostre og religiøs propaganda, ikke verdens fattige.
Den religiøse propaganda bestod bl.a. i, at den ydmyge nonne fra Albanien - der ellers var hævet over noget så jordisk som politik - følte sig fuldt berettiget til at blande sig i amerikansk og irsk indenrigspolitik i selskab med disse landes yderste religiøse højrefløje i deres korstog mod abort og skilsmisse. Endelig skal det tilføjes, at Teresa var mindre konsekvent og kun havde rosende og støttende ord til overs, da veninden Prinsesse Diana blev skilt...
THE MISSIONARY POSITION indeholder langt mere skidt om Mother Teresa, end der er plads til her, og er en aldeles velskrevet og underholdende påmindelse om, at tingene sjældent er, hvad de giver sig ud for at være.
Hvis man hermed skulle have fået blod på tanden i forhold til disciplinen ’karaktermord på hellige køer’, har Christopher Hitchens andetsteds kastet sig over bl.a. Dalai Lama, Winston Churchill, Bill Clinton og Gud. God fornøjelse.
Lagt online 14-09 2007
Lagt online 15-04 2010
 |
Nyeste replikker
18-04 2010 Mindet findes
15-04 2010 I dag er det Herman Bangs fødselsdag...
15-04 2010 Danske paperbacks er klodsede horeunger
15-04 2010 Litteraturnu-prisen 2007 går til...
