Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Specialer

 

 

 

Valerie Solanas

 

 

Helvede tur/retur – Sara Stridsberg DRØMMEFAKULTETET

 

Årets vinder af Nordisk Råds Litteraturpris er så insisterende feministisk, lesbisk og lyserød, at det er en hel befrielse.

 

Roman | Anmeldelse af Louise Rosengreen

 

Citat

NEW YORK, MAJ 1968
TILBAGE UDEN ET STED AT BO,
FORSKUDDET FRA OLYMPIA PRESS ER BRUGT OP

Du har så meget shopping at få fra hånden. Hvis Andy undersøger grænserne mellem kunst og shopping, vil du undersøge grænserne mellem afgrunden og shopping. Stormagasinerne er smukke og lysende paladser i mørket, det, du har brug for nu, er et fartøj at stige om bord på, du må købe læbestift og litteratur til Cosmogirl, hendes læbestift hed Cherrybomb, og den var klistret og smagte af sukker.

 

- Valerie var aldrig psykisk syg. Valerie var et geni. Hun var en vred lille pige. Min vrede lille pige. Aldrig psykisk syg. Hun havde nogle underlige oplevelser med underlige mænd i underlige biler. Og engang tissede hun i en ondskabsfuld knægts juice. Hun var forfatter. Det kan du skrive.

Så det skriver jeg: DRØMMEFAKULTETET er en fiktiv fortælling om Valerie Solanas, en virkelig forfatterinde, der i mødet med Sara Stridsberg bliver en eksemplificering på en tragisk kvindeskæbne, eller som romanen ville udtrykke det: helvede tur/retur. Desværre er det ikke kun i fiktionens verden, at incest, manglende moderlig omsorg, svigt, svigt, svigt, diskriminering og stofmisbrug findes, men det er nok kun i kunstens verden, at det kan virke så vidunderligt. For det virker! Det er egentlig underligt, at det er udholdeligt at læse om Solanas, der nok er mest kendt for sit mordforsøg på kunstneren Andy Warhol. Æren må tilskrives fortælleren, der også optræder som en karakter i romanen.

- VALERIE: Jeg tror, jeg har tisset i bukserne igen.
FORTÆLLEREN: Så er det jo heldigt, at jeg er her.
VALERIE: Holder du mig i hånden, når jeg forsvinder?
FORTÆLLEREN: Jeg holder dig i hånden.

Den sproglige tone er hård og hårrejsende. Direkte og provokerende, men også sart og smuk under alt det grimme. Hermed bliver sproget som en spejling af Valerie, der under sin mandehader-overflade er et skræmt lille pigebarn. Kronologien er klippet i stykker og tekststykkerne blandet vellykket sammen.

Det er utroligt, at der trods alt kan komme én god ting ud af en så tragisk skæbne: en drømmende roman mange kvindelige forfattere ville ønske, de selv havde skrevet. Ikke bare fordi den vandt Nordisk Råds Litteraturpris og de dertilhørende goder (så som et forfærdeligt grimt rødt reklamebanner rundt om den ellers flotte forside), men fordi den er så insisterende feministisk, lesbisk og lyserød, at det bliver en hel befrielse.

Læsningen af den danske oversættelse, kun to uger efter at jeg var blevet blæst igennem den svenske original, føltes alligevel mindre flyvende, hvilket formentlig skyldes det danske sprogs manglende musikalitet, og ikke bør bebrejdes oversætteren.

Sætter man DRØMMEFAKULTETET op på sin bogreol, er der stor sandsynlighed for, at Sara Stridsbergs roman får plads ved siden af August Strindberg, og det er slet ikke så dum en placering, vil jeg mene.

 

 

Lagt online 30-10 2007Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Roman'

07-12 2012  Når fortiden banker på – Fjodor M. Dostojevskij DEN EVIGE ÆGTEMAND

04-12 2012  Høje puder til sideliggere – Kristian Bang Foss DØDEN KØRER AUDI

26-11 2012   Når enden er god, er alting så godt? – Haruki Murakami 1Q84 BOG 3

16-11 2012  Den gamle mand og høet – Bergsveinn Birgisson SVAR PÅ HELGAS BREV

12-11 2012  Episk testamente – Roberto Bolaño 2666

02-11 2012  Er du der, far? – Paul Harding DE SMÅ TING

30-10 2012  Stilhed til stor applaus – Merethe Lindstrøm DAGE I STILHEDENS HISTORIE

26-10 2012  Neptun ex machina – Carl-Johan Vallgren HAVMANDEN

24-10 2012  Bum! Du tabte – Naja Marie Aidt STEN SAKS PAPIR

23-10 2012  Et bittert koncentrat – Judith Schalansky GIRAFFENS HALS

 

Skønlitteratur & Lyrik

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2014