Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Specialer

 

 

 

Hvorfor opvaskevand og kaffegrums er kunst – Mette Sandbye KEDELIGE BILLEDER – FOTOGRAFIETS SNAPSHOT

 

Snapshotfotografiets uæstetiske behandling af hverdagens banaliteter kan virke meningsløs og netop kedelig. Men at den er sprællevende, overbeviser en af landets pionerer inden for fotohistorikken her læseren om.

 

Foto | Anmeldelse af Rasmus Wiin Larsen

 

Citat

Dét at præsentere det hverdagslige, som denne bogs kunstnere interesserer sig for, udelukker med andre ord ikke, at deres fotografier også tydeligvis implicerer greb, der har med kunst, stil og repræsentation at gøre. Det er snarere den tætte forbindelse mellem form og verden i fotografierne, som jeg vil undersøge. Det er den dobbelthed, som mange fotografier – men især de mest ’snapshot’ –agtige af dem rummer: at de på én gang føles som ren virkelighedstilstedeværelse i kraft af de motiver, de viser – og hermed implicerer et element af utopisk fetichering af en mytologi om, at der eksisterer én fællesmenneskelig, social virkelighed, og at de også må betragtes som netop billeder med en bevidst valgt form eller stil, der illuderer virkeligheden.

 

KEDELIGE BILLEDER udgør tredje del af Sandbyes fotohistoriske trilogi, der desuden omfatter DET ISCENESATTE FOTOGRAFI (1992) og MINDESMÆRKER (2001). Hvor de to første bøger henholdsvis belyser fotografiets symbolske og indeksikalske repræsentation af verden, tager KEDELIGE BILLEDER fat i dets ikoniske side, der spiller på lighedsrelationen mellem billede og verden. Det ikoniske finder Sandbye i snapshotfotografiets æstetik, der som ideal har genkendelige hverdagsmotiver. Billeder der ikke rummer symbolik eller en bagvedliggende sandhed og overordnet tematik, men i stedet fremstår som usminkede gengivelser af livets mest banale dele. Et par cowboybukser henslængt over en radiator, en stuepige, der reder en seng, tomme parcelhuskvarterer fra amerikanske forstæder etc.

Det primære mål for snapshotfotograferne var at give billederne en autenticitet, der skabte følelsen af nærhed mellem billede og beskuer. For at opnå dette søgte de på det formmæssige plan at efterligne amatørfotografens dårligt beskårne, over- eller underbelyste fotografier. På indholdssiden skulle de genkendelige hverdagsdagsmotiver ikke bare skabe følelsen af nærvær, men også genåbne folks øjne for deres dagligdags konkrete små enkeltdele.

Gruppen af fotografer og (ofte ikke fotografuddannede) kunstnere, der gennem især 1960’erne, 70’erne og 90’erne arbejdede med snapshots, talte folk som Douglas Huebler, William Eggleston, Wolfgang Tillsmanns og fra Danmark Jytte Rex, Albert Mertz og Per Kirkeby m.fl.

KEDELIGE BILLEDER er en intellektuelt stimulerende bog, der ikke blot vil interessere fotointeresserede, men også mere alment kunst- og kulturinteresserede. Den præsenterer og analyserer ikke kun de toneangivende fotografier, fotografer og fotografiske strømninger fra snapshottets velmagtsdage, den søger også at sætte denne genre ind i en bredere historisk samt teoretisk sammenhæng.

Selve bestræbelsen på at indfange hverdagen i kunsten, sporer Sandbye helt tilbage til det sene 1800-tals litterære realisme samt naturalisme, og hun følger den over det tyvende århundredes avantgarde og frem til i dag. Der er altså ikke tale om et letbenet stykke populærvidenskab, men i højere grad om en meget let omskrevet universitetsafhandling, der kræver, at læseren kan sin kunst- og kulturhistorie samt det medfølgende vokabularium. Uden at gøre kål på sagligheden kunne Sandbye dog godt have udeladt en del gentagelser, ligesom en sætning som den følgende ikke ligefrem inviterer flere læsere end de allerede indviede indenfor:

- I denne ’anden’ fotografiske realisme udnyttes indeksikaliteten og ikoniciteten ikke som en essentialistisk-ontologisk kategori, men snarere som en epistemologisk og fænomenologisk kategori.

Heldigvis får den stringente akademiske parole et ordentligt skud krydderi i kraft af Sandbyes markante holdninger og mange eksempler på den humor og folkelighed, som den ofte elitære snapshotæstetik også indeholdt. En æstetik der først bliver frustrerende uudgrundelig, hvis man trodser dens præmis og søger efter én forkromet sandhed i dens værker, frem for bare at lade dem være en række virkelige billeder af en genkendelig hverdag.

 

 

Lagt online 24-12 2007Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Foto'

03-12 2012  Frugttræer og fyrstelige fasaner – Henrik Saxgren og Niels-Jacob Andersen SYD FOR DANMARK

01-09 2011  Arbejderromantik – Kirsten Folke Harrits ADSKILLELSER

10-11 2007  Spanien ligger i Ã…rhus – Peter Laugesen og Poul Ib Henriksen Ã…RHUS

10-04 2007  Island og Cuba - Ã…se Eg Jørgensen UDFLUGTER I HAVANA og UDFLUGTER MED BIL

15-02 2007  GÃ¥defulde meditationer – Mikkel Bogh PER BAK JENSEN: DET USETE BILLEDE

12-12 2006  Intet nyt under kjolen - Eve Arnold MARILYN MONROE

27-11 2006  NattevÃ¥gen - Astrid Kruse Jensen SELECTED WORKS

02-10 2006  Verdens øjne – Jan Grarup SHADOWLAND

14-07 2006  Fototekniske badutspring i baghaven – Tal R BRUNEMARK

30-05 2006  Et polaroid perspektiv - Frank Sebastian Hansen HOW SOON IS NOW?

 

Kunst & Kultur

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2013