|
|
Musikfilosofi – Karl Aage Rasmussen MUSIK I VIRKELIGHEDEN
Karl Aage Rasmussen har endnu engang beriget os med en samling af små perler om musik, filosofi, og kunst – forfattet i Rasmussens elegante og nysgerrigt-søgende stil.
Essays | Anmeldelse af Mikkel Thrane Lassen
Citat Efter den første opførelse af et nyt værk er det almindeligt at høre spørgsmålet: Var du tilfreds? Er værket lykkedes? Og igen og igen har jeg ærgret disse spørgere ved at svare: Det tør jeg ikke sige, jeg skal jo først lære værket at kende, bogstaveligt talt ”vænne mig” til det. Jamen? Det er jo dig, der har lavet det. Du må da for pokker kende det allerede!
Nej, så enkelt er det ikke. Hvis værket er et kunstværk, så må der altid være mere i det, end der er i mig. Jeg ved noget om det, men jeg oplever også betydninger, overraskende vinkler, en fremmedhed som ikke er udtømt blot af hvad jeg selv er vidende om at have nedlagt i det. Var det ikke sådan, hvorfor kan jeg så blive ved med at finde nye sider af, nye oplevelser i de hundredevis af historiens mesterværker jeg har lyttet til gennem hele mit liv og stadig lytter til? Hvis ikke man som skaber kan bevare en fornemmelse af at det skabte lever ved siden af, over, under, efter én selv, hvis blot livet er en ressource som efterhånden bruges op, og værket er en blot og bar station i denne proces, så forsvinder et afgørende incitament fra selve det at skabe.
|
Den danske komponist Karl Aage Rasmussen har skrevet en række små perler af essaysamlinger og de helt igennem brillante biografier over Glenn Gould, Robert Schumann samt, ikke mindst, Sviatoslav Richter, der har cementeret ham som en af de største formidlere af klassisk musik i Danmark.
Rasmussens essays er kendetegnet ved altid at have noget på hjerte – selv den biografiske del af forfatterskabet forfalder aldrig til den lette løsning: at fortælle den spektakulære historie om et usædvanligt kunstnerliv, krydret med anekdoter og mindeværdige udtalelser. Biografierne er snarere refleksioner over kunst og musik i almindelighed, med biografien som eksemplarisk materiale.
Den foreliggende bog er den tredje i rækken af essays om musik og mennesker, som Rasmussen kalder dem. Den er delt i tre dele, hvor første del behandler musikfilosofiske emner og den sidste del musikpolitiske emner – den midterste er reserveret Rasmussens egentlige element: biografien over kunstnere inden for den klassiske musiks sfære.
Her genrejses Vivaldi befriende – ikke just fra forglemmelsens dyb, men fra det hængedynd af bred og bevidstløs popularitet, der kan virke livsfarligt lammende for enhver kunstners eftermæle: da først Monets åkander begyndte at være standardophæng på ethvert kommunekontor, var værdien ved at fordybe sig i hans værk stærkt begrænset som kulturel kapital. Den samme skæbne er overgået Vivaldis 'De fire årstider', der i Rasmussens engagerede apologi genhøres med friske ører.
Det er i det hele taget kendetegnende for Rasmussens portrætter, at han forsøger at få os til at gøre op med hævdvundne antagelser og institutionaliseret receptionshistorie. Ud over Vivaldi er det miskendte geni i centrum i de fremragende essays om Schubert og Mahler, der begge først for alvor blev populære efter deres død. Også Wagner behandles, skønt det om ham vel kan siges omvendt: han blev først for alvor upopulær efter sin død.
Men Rasmussen er en venlig og nobel mand. Man kan være sikker på, at her kun er tale om nylytninger, der genrejser miskrediterede genier – aldrig en nedsablende lytning af et overkendt geni. Har Rasmussen sådanne antipatier, forbigår han dem i stilhed, som musikkens sande gentleman.
Samlingen indeholder et fint lille essay om den særlige amerikanske tradition for ny musik. Den europæiske tradition bryder formaliseret og systematiseret alle gældende regler, ofte ved selv at konstruere nye, som fx i 12-tonemusikken. Den amerikanske tradition er langt mere kaotisk, ikke mindst fordi der ikke i samme grad er en tradition at bryde ud af. I bedste frontier-ånd rykkes grænserne også i musikalsk henseende til stadighed længere mod vest – hvad man finder ved man ikke, det er en grænseoverskridelse til det ukendte, for overskridelsens og pioneråndens egen skyld.
Selvom denne samling i store dele genbruger lidt rigeligt af eget bagkatalog (lange passager fra Gould-biografien er klippet direkte og genbrugt) er de intelligente overvejelser om krydsfeltet mellem kunst, politik og filosofi velgørende og tankeprovokerende.
Nyeste anmeldelser i kategorien 'Essays' 22-11 2012 To og tredive refleksioner over selvet – Siri Hustvedt AT LEVE, AT TÆNKE, AT SE 09-07 2012 Antimonumentfetichisme – VIDE VERDEN: PARIS 27-06 2012 Et essayistisk kunstværk – Milan Kundera ET MØDE 19-06 2012 Rejsen til Berlins indre eller kunsten at blande en god cocktail – Robin Engelhardt m.fl. BERLIN 29-02 2012 En eftertænksom vandretur – W.G. Sebald SATURNS RINGE 15-11 2011 Hvad hjertet er fuldt af ... - Stendhal OM KÆRLIGHEDEN 06-10 2011 Fantastisk satire - Thomas De Quincey OM MORD 04-02 2011 Stenhård respekt – Carsten Jensen UD. OPDAGELSESREJSER 1978-2010 29-11 2010 Optegnelser fra den rådne banan – Bent Vinn Nielsen DYSFUNKTIONELLE PROLETARER 29-04 2010 At stå på Raymond Carvers grav – Per Petterson MÅNEN OVER PORTEN Kunst & Kultur
Oversigt over alle anmeldelser
|