Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Specialer

 

 

 

 

Indføring i avantgarden – Tania Ørum DE EKSPERIMENTERENDE TRESSERE

 

Tania Ørums bog om tresser-avantgarden i Danmark fremlægger et omfattende og flerstemmigt billede af perioden og dens kunstnere. Det er imponerende, både i formidling og omfang.

 

Kunst | Anmeldelse af Marie Meilvang

 

Citat

Tressernes eksperimenter har haft lange eftervirkninger ind i nutiden. Og netop fordi vi nu lever med eftervirkningerne, kan det være vanskeligt fra et nutidigt perspektiv at få øje på, hvor radikale og banebrydende tressernes eksperimenter var. Trods afstanden i tid synes tresseravantgardens eksperimenter forsat at være relevante for nutiden.

 

I perioden fra 1961 og frem til starten af 1970’erne udviklede den eksperimenterende kunst sig i Danmark. Ideer om nedbrydning af kunstnerrollen, skellet mellem høj- og lavkultur og værkbegrebet prægede den udvikling, som med udgangspunkt i Den Eksperimenterende Kunstskole i Danmark gennemgås skridt for skridt i Tania Ørums bog DE EKSPERIMENTERENDE TRESSERE.

Bogens omfang på 750 sider får den umiddelbart til at virke en smule uoverskuelig. Når man begynder at læse, bliver det dog klart, at strukturen i bogen og sproget faktisk gør den let tilgængelig. Bogen er struktureret ud fra tre historiske perioder (de tidligere tressere, midt-tresserne og de sene tressere), hvor hver periode behandles ud fra bestemte problemstillinger, der står centralt hos kunstnerne og i værkerne. Sproget er ikke, som man måske kunne frygte, akademisk eller besværligt, men let at læse og forstå. Dette gør, at man som læser forholdsvis hurtigt får et indblik i bevægelsen og en fornemmelse for, hvad der foregik i tresserne, også uden på forhånd at have den store baggrundsviden.

Et andet aspekt, der er med til at gøre DE EKSPERIMENTERENDE TRESSERE til en god indføring, er, at tresser-avantgarden undersøges i dens historiske kontekst. Det er en af bogens pointer, at tidens sociale og politiske miljø er vigtige faktorer for at forstå og forklare den danske avantgarde, og disse bliver derfor brugt til at spejle bevægelsen og dens kunstværker. Beskrivelsen af kulturkampene og opgørene med tidens ideer er underholdende og fungerer godt som fundament for at forstå bevægelsen og tiden.

Bogens store omfang skyldes blandt andet, at Tania Ørum både bevæger sig mellem overordnede betragtninger over eksempelvis bevægelsens opgør med modernismen og mere detaljerede værkanalyser. Specielt sidstnævnte fungerer godt, dels fordi de illustrerer de overordnede pointer på en forståelig måde, og dels i egenskab af at være sjove og interessante værker.

Det gælder generelt for bogen, at både sproget og indholdet, specielt beskrivelserne af de historiske perioder og værkanalyserne, er underholdende. Selvom de 750 sider altså ikke virker helt uoverkommelige, vil bogen nok for de fleste almindeligt interesserede være mest oplagt som opslagsværk i kraft af sin størrelse.

DE EKSPERIMENTERENDE TRESSERE er imponerende i sin grundige og læsevenlige indføring i bevægelsen omkring Den Eksperimenterende Kunstskole og formår at få beskrevet både den historiske periode, de overordnede linjer i udviklingen og konkrete værker uden at blive ufokuseret eller uoverskuelig.

 

 

Lagt online 31-12 2009Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Kunst'

10-01 2012  BlÃ¥t blod til alle – Prins Henrik FABULA

22-07 2011  Glimrende akademisk formidling – Camilla Jalving VÆRK SOM HANDLING

01-10 2008  Anelsens og angstens æstetik – Jytte Rex PALLE NIELSEN TIMEBOG / HOURBOOK

18-04 2008  Amerikansk spejlbillede af dansk kunst - Patricia G. Berman NYT LYS OVER 1800-TALLETS DANSKE MALERI

23-03 2007  Engageret graffitiguide - Mariane Hedegaard GRAFFITI SOM ENGAGEMENT

13-01 2007  Kunst til kaffebordet – Michael Jeppesen OVERBLIK - 63 DANSKE SAMTIDSKUNSTNERE

28-11 2006  Kritisk kunsthistorie uden bund - Robert Cumming ASCHEHOUGS BOG OM KUNST

04-11 2006  Nyt liv i gammel kunst - Sarah Mucha ALPHONSE MUCHA – I HJERTET AF ART NOVEAU

02-11 2006  Køb en god, gul & (næsten) gratis idé – PIST PROTTA #57

01-11 2006  Av, min cerebrotank! – Lili W. Hur I MULTIVERSET ER DEMOKRATIET ENEVÆLDE

 

Kunst & Kultur

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2013