|
|
Masker mødes – Lars Gundersen m.fl. MASKEBAL
Hvordan anmelder man en bog, hvor man ikke ved, hvem man anmelder? I tilfældet med MASKEBAL er det ikke så problematisk igen. Identitetssløringerne er derimod en fantastisk effekt i en bog, det er svært at finde en betegnelse for.
Digte | Anmeldelse af Marie Hauge Lykkegaard
Citat Fra ’Allerede som negativ kunne jeg læse mellemrum’
’I den forstand er mennesket selv et negativ, et mellemrum mellem maske og legeme,
mellem drøm og virkelighed, bærende aftrykket fra begge sider.
Selv som små snothvalpe klædt ud til fastelavn var vi optændte af, hvor meget man
kunne tillade sig under masken – masken var tom, men gav den der tog den på sig
uanede kræfter.’
|
Scenen var sat: 50 masker af kunstfotografen Lars Gundersen, 15 forfattere, heriblandt Thomas Boberg, Jens Blendstrup og Pia Juul, 15 computere, én dag på en restaurant i Frederiksberg Have. Resultatet blev MASKEBAL, hvor ingen ved, hvem der har skrevet hvad i de 50 tekster. Ingen af teksterne er signeret, og forfatterne har kun skrevet på en tekst i 15 minutter ad gangen, således at alle tekster er skrevet af flere, eller som bidrager Morten Søndergaard udtrykker det i forordet: ’tekster, som faktisk ikke er skrevet af nogen, blev skrevet’.
MASKEBAL er en bog om masker i mere end én forstand. Først og fremmest er det en bog om Lars Gundersens masker. Natur, byggerier og detaljer er vendt og drejet, så intet længere ligner det, det er. Teksterne griber fat i detaljer og stemninger og lader historier vokse ud af maskerne. Vi møder krogede træer, der skyder hattedamer, et lille jegsvagt dyr og en karrusel, hvor turen tager 30 år og 4 dage. Samtidig ligger der et spor af mystik og maskespil gennem teksterne. At være ukendeliggjort, eller at blive nogen eller noget i kraft af sin maske, er emner, der går igen.
Under læsningen fristes man til at lede efter spor, der kan afsløre, hvem der skriver hvad. Sporene stopper imidlertid altid brat. Form og indhold udvikles løbende, og alt kan ændres i løbet af et linjeskift. Det interessante ved MASKEBAL er imidlertid netop det, at det er nødvendigt ikke at vide, hvem der skriver for at opnå denne mystiske effekt. Såvel billeder som tekster emmer af flertydige signaler. Intet er med sikkerhed, hvad det foregiver at være. Dette er ikke alene koblingspunktet mellem tekster og billeder, men også mellem forfatternes rolle og teksterne.
MASKEBAL er mere end en antologi med digte og kortprosa. Den er også mere end en kunstbog med kommenterende tekster. Den er et eksperiment, og derfor gør det ingenting, at indholdet stritter i mange retninger. Det gør bare teksterne desto mere gådefulde, og kravene til læserens iagttagelsesevner bliver desto højere, præcis som det er tilfældet med Gundersens masker.
Nyeste anmeldelser i kategorien 'Digte' 11-12 2012 Solen er så død, far – Jonas Rolsted FLEX DEATH 28-11 2012 Purung Hexia de Trick fortryller læser – Cecilie Lind DUGHÆRGET PUPIL ACCELERERER TUSMØRKE 25-10 2012 Lone Hørslev kan alt - Lone Hørslev LA’OS 07-09 2012 Kompromisløshedens chef – Klaus Høeck LIVE 29-08 2012 Leth som en fjer – Jørgen Leth SAMLEDE DIGTE 23-08 2012 Bøfhjerte – Peter Laugesen YAK OG YETI, BLUES FOR CHENGA 22-08 2012 Livets lille fortvivlen – Peter Mouritzen OM GUD VIL OG FANDEN IKKE SÆTTER SIG IMOD DET 10-07 2012 Digtagtige digte – Pia Tafdrup SALAMANDERSOL 22-06 2012 Det’ Juul, det’ cool – Pia Juul INDTIL VIDERE 07-06 2012 Op ad gadedøren – Mia Degner EN LODRET DRØM Skønlitteratur & Lyrik
Oversigt over alle anmeldelser
|