|
|
Småt er godt – Don DeLillo OMEGAPUNKTET
Det er længe siden, DeLillo tjente sit verdenslitterære ry med en række enorme romaner. Nu skriver han på alle måder mindre bøger. I den nyeste gør han det godt.
Roman | Anmeldelse af Martin Baake-Hansen
Citat Han var her for at spise, sove og svede, for ikke at gøre noget, sidde og tænke. Der var huset og ud over det ikke andet end afstande, ikke udsyn eller overvældende synslinjer, men kun afstande. Han var her for at holde op med at tale, sagde han. Der var ikke andre at tale med end mig. Han gjorde det sparsomt til at begynde med, og aldrig ved solnedgang. Det var ikke strålende pesionistsolnedgange med aktier og obligationer. For Elster var solnedgangen en menneskelig opfindelse, vores sansemæssige ordning af lys og rum til elementer af forundring. |
Vi starter på MoMA i New York. Her står en mand i et mørkt rum og betragter videoinstallationen ’24 Hour Psycho’ - Hitchcocks klassiker sat ned i tempo, så den varer præcis et døgn. Manden er koncentreret. Til tider går han om på den anden side af lærredet. Mod bogens slutning taler han lidt med en kvinde.
Fra MoMA løber handlingen ud i ørkenen, hvor Richard Elster, en 72-årig intellektuel, der har arbejdet for den amerikanske regering under Irak-krigen, opsøges af den yngre filmmand, Jim Finley, som vil lave en dokumentar om Elster. Så kommer Elsters datter på besøg, hun forsvinder igen, og mere behøver man ikke vide.
Som det fremgår, er OMEGAPUNKTET ikke nogen pageturner. Heldigvis. For nok sker der ikke meget, men alligevel tangeres en række interessante temaer: kunstens væsen og dens materialitet, krigen i Irak, erotik og alder for eksempel. Det ville være løgn at sige, at DeLillo behandler disse temaer uddybende - de slås an, men spilles ikke til ende. Gevinsten ved at læse romanen ligger i DeLillos vanligt gode sprog. Det viser sig ikke mindst i beskrivende sammenligninger, der fremmaner klare billeder: ’Han begyndte at ligne et røntgenbillede, lutter øjenhuler og tænder’. Jep, sådan ser en modløs gammel mand ud.
Romanens anden hovedattraktion er den herligt enigmatisk og faretruende stemning, der hviler over DeLillos ørkenlandskab. En trussel om ulykke, som kendere af forfatterskabet har mødt før. Eksempelvis i HVID STØJ, hvor en hel nations dødsangst materialiserer sig i den lede giftsky, der driver lukt ind i Hitlerforskeren og hovedpersonen Jack Gladneys liv og luftveje. I OMEGAPUNKTET forbliver det uvist, om det faretruende realiseres, men det antydes, at datterens forsvinden har med en forbrydelse at gøre.
HVID STØJ blev DeLillos gennembrud og første kæmperoman. Den blev fulgt op af VÆGTEN om mordet på John F. Kennedy, MAO II, hvor han profetisk (?) skriver, at terrorister kan få verdens opmærksomhed ved at flyve ind i skyskrabere, og endelig hovedværket UNDERVERDEN, som samler forfatterskabets mange tråde i et under af en kæmperoman. Det er primært dén bog, der gør, at DeLillo indtager en ophøjet plads i nutidens, amerikanske litteratur. Oppe hos Cormac McCarthy, Philip Roth og Thomas Pynchon.
Tiden efter UNDERVERDEN har med en række småromaner markeret et skift i DeLillos forfatterskab. KROPSKUNSTNEREN var en tynd kop te. KOSMOPOLIS til gengæld forjættende i sit portræt af multibillionæren Eric Packer, der langsomt glider gennem New York i sin limousine. DEN FALDENDE MAND om tiden efter 9/11 havde sine øjeblikke uden at være uforglemmelig.
Som disse foregående romaner, er også OMEGAPUNKTET tør og distanceret. Den er langt fra sanselig og medrivende. Handlingen er minimal, og der siges ikke meget. Den er sparsom, nærmest asketisk. Puha, er det ikke frygtelig kedeligt og fortænkt? Nej og atter nej! For ud af næsten ingenting kommer alligevel en bog, der - minimalismen til trods - pirrer med sine anelser og løfter, begejstrer med sin klart tænkte prosa og efterlader læseren med et animerende spørgsmålstegn i hovedet, netop der hvor Meningen ellers skulle være.
Nyeste anmeldelser i kategorien 'Roman' 04-01 2013 Kludetæppet væves færdigt – Monika Fagerholm GLITTERSCENEN 07-12 2012 Når fortiden banker på – Fjodor M. Dostojevskij DEN EVIGE ÆGTEMAND 04-12 2012 Høje puder til sideliggere – Kristian Bang Foss DØDEN KØRER AUDI 26-11 2012 Når enden er god, er alting så godt? – Haruki Murakami 1Q84 BOG 3 16-11 2012 Den gamle mand og høet – Bergsveinn Birgisson SVAR PÅ HELGAS BREV 12-11 2012 Episk testamente – Roberto Bolaño 2666 02-11 2012 Er du der, far? – Paul Harding DE SMÅ TING 30-10 2012 Stilhed til stor applaus – Merethe Lindstrøm DAGE I STILHEDENS HISTORIE 26-10 2012 Neptun ex machina – Carl-Johan Vallgren HAVMANDEN 24-10 2012 Bum! Du tabte – Naja Marie Aidt STEN SAKS PAPIR Skønlitteratur & Lyrik
Oversigt over alle anmeldelser
|