Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Specialer

 

 

 

 

Småt er godt – Don DeLillo OMEGAPUNKTET

 

Det er længe siden, DeLillo tjente sit verdenslitterære ry med en række enorme romaner. Nu skriver han på alle måder mindre bøger. I den nyeste gør han det godt.

 

Roman | Anmeldelse af Martin Baake-Hansen

 

Citat

Han var her for at spise, sove og svede, for ikke at gøre noget, sidde og tænke. Der var huset og ud over det ikke andet end afstande, ikke udsyn eller overvældende synslinjer, men kun afstande. Han var her for at holde op med at tale, sagde han. Der var ikke andre at tale med end mig. Han gjorde det sparsomt til at begynde med, og aldrig ved solnedgang. Det var ikke strålende pesionistsolnedgange med aktier og obligationer. For Elster var solnedgangen en menneskelig opfindelse, vores sansemæssige ordning af lys og rum til elementer af forundring.

 

Vi starter på MoMA i New York. Her står en mand i et mørkt rum og betragter videoinstallationen ’24 Hour Psycho’ - Hitchcocks klassiker sat ned i tempo, så den varer præcis et døgn. Manden er koncentreret. Til tider går han om på den anden side af lærredet. Mod bogens slutning taler han lidt med en kvinde.

Fra MoMA løber handlingen ud i ørkenen, hvor Richard Elster, en 72-årig intellektuel, der har arbejdet for den amerikanske regering under Irak-krigen, opsøges af den yngre filmmand, Jim Finley, som vil lave en dokumentar om Elster. Så kommer Elsters datter på besøg, hun forsvinder igen, og mere behøver man ikke vide.

Som det fremgår, er OMEGAPUNKTET ikke nogen pageturner. Heldigvis. For nok sker der ikke meget, men alligevel tangeres en række interessante temaer: kunstens væsen og dens materialitet, krigen i Irak, erotik og alder for eksempel. Det ville være løgn at sige, at DeLillo behandler disse temaer uddybende - de slås an, men spilles ikke til ende. Gevinsten ved at læse romanen ligger i DeLillos vanligt gode sprog. Det viser sig ikke mindst i beskrivende sammenligninger, der fremmaner klare billeder: ’Han begyndte at ligne et røntgenbillede, lutter øjenhuler og tænder’. Jep, sådan ser en modløs gammel mand ud.

Romanens anden hovedattraktion er den herligt enigmatisk og faretruende stemning, der hviler over DeLillos ørkenlandskab. En trussel om ulykke, som kendere af forfatterskabet har mødt før. Eksempelvis i HVID STØJ, hvor en hel nations dødsangst materialiserer sig i den lede giftsky, der driver lukt ind i Hitlerforskeren og hovedpersonen Jack Gladneys liv og luftveje. I OMEGAPUNKTET forbliver det uvist, om det faretruende realiseres, men det antydes, at datterens forsvinden har med en forbrydelse at gøre.

HVID STØJ blev DeLillos gennembrud og første kæmperoman. Den blev fulgt op af VÆGTEN om mordet på John F. Kennedy, MAO II, hvor han profetisk (?) skriver, at terrorister kan få verdens opmærksomhed ved at flyve ind i skyskrabere, og endelig hovedværket UNDERVERDEN, som samler forfatterskabets mange tråde i et under af en kæmperoman. Det er primært dén bog, der gør, at DeLillo indtager en ophøjet plads i nutidens, amerikanske litteratur. Oppe hos Cormac McCarthy, Philip Roth og Thomas Pynchon.

Tiden efter UNDERVERDEN har med en række småromaner markeret et skift i DeLillos forfatterskab. KROPSKUNSTNEREN var en tynd kop te. KOSMOPOLIS til gengæld forjættende i sit portræt af multibillionæren Eric Packer, der langsomt glider gennem New York i sin limousine. DEN FALDENDE MAND om tiden efter 9/11 havde sine øjeblikke uden at være uforglemmelig.

Som disse foregående romaner, er også OMEGAPUNKTET tør og distanceret. Den er langt fra sanselig og medrivende. Handlingen er minimal, og der siges ikke meget. Den er sparsom, nærmest asketisk. Puha, er det ikke frygtelig kedeligt og fortænkt? Nej og atter nej! For ud af næsten ingenting kommer alligevel en bog, der - minimalismen til trods - pirrer med sine anelser og løfter, begejstrer med sin klart tænkte prosa og efterlader læseren med et animerende spørgsmålstegn i hovedet, netop der hvor Meningen ellers skulle være.

 

 

Lagt online 06-12 2010Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Roman'

04-01 2013  Kludetæppet væves færdigt – Monika Fagerholm GLITTERSCENEN

07-12 2012  NÃ¥r fortiden banker pÃ¥ – Fjodor M. Dostojevskij DEN EVIGE ÆGTEMAND

04-12 2012  Høje puder til sideliggere – Kristian Bang Foss DØDEN KØRER AUDI

26-11 2012   NÃ¥r enden er god, er alting sÃ¥ godt? – Haruki Murakami 1Q84 BOG 3

16-11 2012  Den gamle mand og høet – Bergsveinn Birgisson SVAR PÃ… HELGAS BREV

12-11 2012  Episk testamente – Roberto Bolaño 2666

02-11 2012  Er du der, far? – Paul Harding DE SMÃ… TING

30-10 2012  Stilhed til stor applaus – Merethe Lindstrøm DAGE I STILHEDENS HISTORIE

26-10 2012  Neptun ex machina – Carl-Johan Vallgren HAVMANDEN

24-10 2012  Bum! Du tabte – Naja Marie Aidt STEN SAKS PAPIR

 

Skønlitteratur & Lyrik

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2013