Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Specialer

 

 

 

 

Blåt blod til alle – Prins Henrik FABULA

 

Selvbestaltet fabulant og skulptør af den højkulturelle orden – Prins Henrik tilbyder et dannet, ydmygt og indlevende ærligt svar på sin status som hele Danmarks ’sidekick’.

 

Kunst | Anmeldelse af Aleksander Bjerrum

 

Digt

Livet gør tegn
Jeg fornemmer en stemme
Musik, duft og regn
Over vinmark derhjemme

Jeg tror at have levet
I en alt for stor verden
SÃ¥ ingen kan se mig
Og når verden forgæves går i ring
Siger stemmerne absolut ingenting

Jeg kan have levet
Og ingen har set mig
Og verden kan ses
Selv om ingen har levet

 

Det hele begyndte først i 1980’erne i kælderen under Christian IX’s Palæ og i billedkunstner Poul Holm Olsens atelier. Først i 2009 fik Prins Henrik dog sin skulptørdebut i offentligheden, da 600.000 mennesker besøgte udstillingen SCULPTURE BY THE SEA, hvor prinsen blandt andre kunstnere udstillede bronzeskulpturen ’Torso’.

FABULA samler en række billeder af prinsens skulpturer med digte skrevet på fransk og oversat til dansk af Peter Laugesen. Efter det ferske og sirligt joviale forord - ’Hos Prinsgemalen oversteg lysten og modet både tvivlen og angsten’ - er udgangspunktet i samlingen da også skulpturerne og de mørke og glatglinsende flodheste og elefanter.

Trods bronzematerialets og motivernes tyngde slynger figurerne sig nysgerrigt og forfængeligt om sig selv. De ofte furrede overflader med skarpe kanter får materialet til at fremstå næsten pergamentskrøbeligt og alligevel bedaget. Mest sigende fremstår skulpturerne, når den irrede bronze flyder sammen, ét sted i en kvindes moderlige omfavnelse af et barn.

Andre steder er skulpturerne bastante og kække, men uden de store formmæssige udsving. Ved enkelte af de erotiserende figurer er udtrykket overspillet grænsende til det platte, som eksempelvis i legen med søhestens falliske form. Lidt hjælper det, at de grønt-irede bronzeskulpturer ofte står dulgt mod en sort baggrund.

De spredte digte mellem skulpturerne er temmeligt flade med lejlighedsvise variationer i intensitet og sensualitet. Stilen varierer mest gennem dramatikkens parameter fra det ekspressive til det søvndyssende drømmende:

- Ødelagte/ Af at sove/ Dør mine tanker/ Med et smil/ Deres overskårne halse/ Kan ingen læse

Til gengæld gør stilen digtene tilgængelige og maler et klart billede af H.K.H. Prinsgemalen:

- Til hver en tid/ kan fabler føre mig ud/ på en indre rejse/ Hen over vinde og vande

Efter at have vendt sidste blad i FABULA fremstår prinsen som et menneske for hvem forførelse, sensualitet og udlængsel er blevet emner til refleksion snarere end berusende livsvalg.

Stilens naivitet og barnlighed leder tankerne i retning af den meget yngre digter Morten Nielsen, som dog formåede at videregive sine nøgne tanker gennem sproglige spidsfindigheder og gammelmandsindsigt sin alder til trods.

Desværre er billedet hurtigt afkodet - og prinsgemalen fremstår herfra som et afklaret, gammelt menneske. Det er da også styrken ved FABULA - et dannet, ærligt, modent og direkte indspark fra en kant af Danmark, som for flertallet kun er tilgængeligt gennem pressen.

 

 

Lagt online 10-01 2012Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Kunst'

22-07 2011  Glimrende akademisk formidling – Camilla Jalving VÆRK SOM HANDLING

31-12 2009  Indføring i avantgarden – Tania Ørum DE EKSPERIMENTERENDE TRESSERE

01-10 2008  Anelsens og angstens æstetik – Jytte Rex PALLE NIELSEN TIMEBOG / HOURBOOK

18-04 2008  Amerikansk spejlbillede af dansk kunst - Patricia G. Berman NYT LYS OVER 1800-TALLETS DANSKE MALERI

23-03 2007  Engageret graffitiguide - Mariane Hedegaard GRAFFITI SOM ENGAGEMENT

13-01 2007  Kunst til kaffebordet – Michael Jeppesen OVERBLIK - 63 DANSKE SAMTIDSKUNSTNERE

28-11 2006  Kritisk kunsthistorie uden bund - Robert Cumming ASCHEHOUGS BOG OM KUNST

04-11 2006  Nyt liv i gammel kunst - Sarah Mucha ALPHONSE MUCHA – I HJERTET AF ART NOVEAU

02-11 2006  Køb en god, gul & (næsten) gratis idé – PIST PROTTA #57

01-11 2006  Av, min cerebrotank! – Lili W. Hur I MULTIVERSET ER DEMOKRATIET ENEVÆLDE

 

Skønlitteratur & Lyrik

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2013