Med latter og stereotype-antistereotyper skal det gode sejre – Flemming Jensen MOGENS OG MAHMOUD

Flemming Jensen har et projekt: hvis ikke vi var så stædige og fordomsfulde, var verden et bedre sted. Skønt handlingen og karaktererne er et overdrev, er hjertet varmt og smilet stort, når man læser om venskabet mellem MOGENS OG MAHMOUD.

Roman | Anmeldelse af Mona Munck

MOGENS OG MAHMOUD er fortællingen om et ’utilsigtet venskab’ mellem revisoren Mogens og hans IT-ansatte. Historien er fortalt af Mogens, fordi han føler trang til:

- at videregive en helt bevidst uprætentiøs fortælling om hændelser, der har det med at puste sig op til aldeles uhåndterlige dimensioner – men som ofte kan overkommes med et skævt smil.

MOGENS OG MAHMOUD er ikke en fortælling der forsøger at skrive sig ind i en såkaldt højkunstnerisk finlitterær kanon. Den koncentrerer sig om at skildre, hvordan hverdagens kulturmøder bliver til latterlige situationer pga. misforståelser og fordomme. Som modpol bliver venskab skabt af nysgerrighed og respekt.

Fortællingen starter kl. 4.37. Mogens, der som konsekvens af sin skilsmisse sover på Mahmouds sofa, bliver vækket af det ur, Mahmoud har fået af sin mor, så hun ikke behøver at være bekymret for, om han husker at bede de obligatoriske fem gange dagligt. Mens Mahmoud beder, må Mogens i én telefon tage sig af Mahmouds moder, der ringer for at tjekke op på sin søn. I en anden telefon må han forholde sig til sin ekskones krav. Samtidig går det op for ham, at hans eneste ansatte er muslim og tilsyneladende beder i arbejdstiden.

Således er læseren fra start præsenteret for den karikerede fald-på-halen komik, fortællingen bærer præg af. Man kan derfor godt forstå, at den har gjort sig på de bonede gulve. Desværre bliver handlingen mere ekstrem og langt ude, end hvad der er nødvendig for både humoren og formålet.

Til gengæld er Flemming Jensens øjemed ganske fint. Han vi vise, at vi alle – uanset hudfarve og religiøse overbevisninger – ikke er så forskellige. Vi er alle mennesker, og selv om vi agerer forskelligt, er resultatet det samme.

Det kræver dog sit at mødes på tværs af kulturer. For selvom verden måske ville se bedre ud, hvis vi mødte hinanden med et skævt smil, fremfor fordommens terroriserende bedømmelse, har historien vist, at karikaturen kan blive for meget. Selv om vi danskere har tradition for at møde verden med ironi (og her kan man jo overveje begrebet ironisk distance), er vi nødt til at huske at respektere, dem vi møder på vores vej - reflekterer fortællingen.

Imidlertid er det pudsigt, at det er stærk karikatur, der er benyttet for at frembringe pointen om menneskeligt ligeværd. Den danske holdning er karikeret til at bedømme vor næste som prostitueret skattesnyder og enhver mørkglødet som teorist. Hvorimod nydanskeren er godtroende og måske mere naiv, end hvad godt er.

Til trods for at ens tær undervejs krummer sammen af skam over stereotyperne, skinner det igennem, at fortællingen er skrevet med hjertevarme, og for afvekslingens skyld er det dejligt med en samtidsroman, der lader det gode sejre.

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Roman'

04-01 2013  Kludetæppet væves færdigt – Monika Fagerholm GLITTERSCENEN

07-12 2012  Når fortiden banker på – Fjodor M. Dostojevskij DEN EVIGE ÆGTEMAND

04-12 2012  Høje puder til sideliggere – Kristian Bang Foss DØDEN KØRER AUDI

26-11 2012   Når enden er god, er alting så godt? – Haruki Murakami 1Q84 BOG 3

16-11 2012  Den gamle mand og høet – Bergsveinn Birgisson SVAR PÅ HELGAS BREV

12-11 2012  Episk testamente – Roberto Bolaño 2666

02-11 2012  Er du der, far? – Paul Harding DE SMÅ TING

30-10 2012  Stilhed til stor applaus – Merethe Lindstrøm DAGE I STILHEDENS HISTORIE

26-10 2012  Neptun ex machina – Carl-Johan Vallgren HAVMANDEN

24-10 2012  Bum! Du tabte – Naja Marie Aidt STEN SAKS PAPIR

Skønlitteratur & Lyrik

Oversigt over alle anmeldelser