Ordenes forfører – Peter Handke DON JUAN (FORTALT AF HAM SELV)

Peter Handkes nye kortroman nærmer sig mere poesien end prosaen. Gennem mytefiguren Don Juan forsøges det uudsigelige og ubegribelige indfanget. Og det med en ubeskrivelig skønhed.

Roman | Anmeldelse af Marianne Kiertzner

Det er ingen nem sag at skulle anmelde Peter Handkes strålende og nærmest for betagende kortroman DON JUAN (FORTALT AF HAM SELV). For det centrale ved Handkes roman er ikke - som i andre fortællinger om kvindebedåreren – Don Juans forførelse af kvinderne, men fortællingen om Don Juans, ordenes, forførelse af læseren, mig.

Gang på gang i løbet af romanen forsøgte jeg at holde øjnene åbne og tungen lige i munden, men fortællingen svøbte mig med en ordenes rus, som jeg pludselig vågnede fra uden anelse om, hvor meget eller hvad jeg egentlig havde læst. Det er således på mange måder en svært genfortællelig roman, Handke har begået, men om man ikke kan give et fyldestgørende referat, kan man dog komme med en smagsprøve på romanens sublime ordkunst, som fx. når Don Juan ser en kvinde:

- så nær og så stor som gennem et teleskop, og især så udelukkende alt andet – sådan, som man f.eks. kunne have et enkelt kirsebær for sig i en kikkerts brændpunkt, eller af nattehimlen kun månen, den fulde, der udfyldte hele det runde glas, uden spor eller strejf af natten omkring den.

Handkes roman er så nær poesien, som prosaen nogensinde kommer, men den indeholder dog alligevel en handling, nemlig en fortælling om syv dage af forføreren Don Juans liv (med syv dertilhørende kvindeerobringer) fortalt i løbet af syv dage, hvor Don Juan opholder sig på et gæstgiveri uden for Paris.

Historien er blevet berettet af Don Juan selv til indehaveren af gæstgiveriet, romanens jeg-fortæller, som fortæller den videre. Romanens titels FORTALT AF HAM SELV er således en sandhed med modifikationer, i og med at der altid er et lag skudt ind mellem Don Juan selv og læseren, der bevirker, at man aldrig helt kan gribe, hvem og hvad han er.

For Handkes Don Juan ligner ikke andres. Han er ikke den selvsikre kvindeforfører, men snarere en uhåndgribelig og udefinerbar størrelse, der konstant ændrer karakter fra elegant til klodset, fra herre til tjener, fra fortæller til fortalt. DON JUAN (FORTALT AF HAM SELV) er derfor en lille roman, der alligevel behandler store emner som det uudsigeliges grænser og det sublimes ubeskrivelighed i noget, der læser som et eneste langt, smukt digt. Lad ordene beruse dig!

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Roman'

04-01 2013  Kludetæppet væves færdigt – Monika Fagerholm GLITTERSCENEN

07-12 2012  NÃ¥r fortiden banker pÃ¥ – Fjodor M. Dostojevskij DEN EVIGE ÆGTEMAND

04-12 2012  Høje puder til sideliggere – Kristian Bang Foss DØDEN KØRER AUDI

26-11 2012   NÃ¥r enden er god, er alting sÃ¥ godt? – Haruki Murakami 1Q84 BOG 3

16-11 2012  Den gamle mand og høet – Bergsveinn Birgisson SVAR PÃ… HELGAS BREV

12-11 2012  Episk testamente – Roberto Bolaño 2666

02-11 2012  Er du der, far? – Paul Harding DE SMÃ… TING

30-10 2012  Stilhed til stor applaus – Merethe Lindstrøm DAGE I STILHEDENS HISTORIE

26-10 2012  Neptun ex machina – Carl-Johan Vallgren HAVMANDEN

24-10 2012  Bum! Du tabte – Naja Marie Aidt STEN SAKS PAPIR

Skønlitteratur & Lyrik

Oversigt over alle anmeldelser