Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Specialer

 

 

 

 

Det er dét, de unge vil ha’: sex, druk og kropsudsmykning - Hitomi Kanehara SLANGER OG PIERCINGER

 

Der er knald på handlingen, mens tonen er nøgtern og tør, selv om kropsvæskerne flyder i et væk i denne dirrende roman.

 

Roman | Anmeldelse af Trine Porret Randahl Larsen

 

Citat

- Nu stopper du, skreg jeg hæst, men netop som jeg tog fat i Amas skulder, plantede han endnu en knytnæve midt i ansigtet på den livløse mand. Jeg magtede ikke at se på det og vendte mig væk. I baggrunden så jeg Maki stå og brække sig.
- AMA, brølede jeg af al kraft.
Hans muskler slappede af. Endelig, tænkte jeg, men netop som jeg pustede ud og troede han var sig selv igen, så jeg han sad med fingrene inde i fyrens mund og rodede rundt efter noget.
- Hvad fanden laver du, din fucking idiot! råbte jeg, mens jeg klaskede til hans hoved med flad hånd og hev løs i hans undertrøje. Så hørte jeg sirenerne.

 

Hitomi Kanehara var kun 19 år gammel, da SLANGER OG PIERCINGER udkom i Japan i 2002, og i 2004 indbragte den velskrevne roman den unge forfatter den japanske Akutagawa-litteraturpris.

Med gys og fascination læste jeg denne roman om den unge kvinde Lui og hendes færden i Tokyo. Lui er kæreste med Ama, som har en kløvet tunge og en slange tatoveret. Det vil Lui også have, men hun vil have mere end det. Hun vil også have Shiba-san, der er tatovør og piercing ekspert - og sadist, så både ene og det andet driver af sengen. Lui cementerer sin placering mellem de to mænd ved at få tatoveret et motiv, hvor begges tatoveringer indgår, på sin ryg.

”Gennem smerte til nydelse” er et spor i romanen. Men Hitomi Kanehara lader ikke sin hovedperson slippe med blot et trekantsdrama og en tiltagende selvlede: Lui får mere og mere smag for alkohol, og i takt med at voldsomheden omkring hende tager til, stiger hendes håbløshed og livslede, så både kæreste og elsker tilbyder at slå Lui ihjel, hvis hun har lyst til at dø.

Vold og voldsomhed er i romanens univers udtryk for kærlighed. Amas kærlighedspant til Lui er to tænder hevet ud af den blodige mund på en fyr, som Ama har slået ned. Selv om hun vist nok væmmes, gemmer hun dem, og da Ama på mystisk vis bliver offer for en forbrydelse, indtager Lui de to tænder i pulveriseret form for at vise sin kærlighed! For selv om kroppene er skrøbelige og formbare, er det skrøbeligste i romanen kærligheden.

Det er grumt, men velskrevet. Den nøgterne tone hos jeg-fortælleren og den kølige distance til de unges alt andet end rosenrøde kærlighedsforhold gør, at man kan holde ud at læse videre.

Blandt romanens karakterer handler det meget om overflade, det er udseendet, der tæller. Lui henviser til Ama og siger: ” Præcis som ham, ville jeg have at folk skulle dømme mig på udseendet.”

Spørgsmålet er om Lui (”som i Louis Vuitton” som hun ironisk proklamerer) egentlig vil have al den druk, vold og sex – og ikke mindst de mange kropsudsmykninger. For både tatoveringer og splitningen af Luis tunge bliver taget op til overvejelse, og det er her SLANGER OG PIERCINGER har nogle øjeblikke af håb for den ellers livstrætte og deprimerede hovedperson.

Hitomi Kaneharas roman om den sarte kærlighed i en verden af sex, druk, vold og kropsudsmykninger er barsk. Selv om den er letlæseligt skrevet med en raffineret distance og udstilling af vold, indeholder den samtidig en skræmmende accept - undervejs i læsningen fik jeg et nuanceret indtryk af de umiddelbart destruktive relationer mellem mennesker. Selv det destruktive kan være godt i en eller anden form.

Jeg har kun at sige: Dyk ned i en ung kvindes pirrende deroute. Det er gyset værd.

 

 

Lagt online 23-10 2006Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Roman'

04-01 2013  Kludetæppet væves færdigt – Monika Fagerholm GLITTERSCENEN

07-12 2012  Når fortiden banker på – Fjodor M. Dostojevskij DEN EVIGE ÆGTEMAND

04-12 2012  Høje puder til sideliggere – Kristian Bang Foss DØDEN KØRER AUDI

26-11 2012   Når enden er god, er alting så godt? – Haruki Murakami 1Q84 BOG 3

16-11 2012  Den gamle mand og høet – Bergsveinn Birgisson SVAR PÅ HELGAS BREV

12-11 2012  Episk testamente – Roberto Bolaño 2666

02-11 2012  Er du der, far? – Paul Harding DE SMÅ TING

30-10 2012  Stilhed til stor applaus – Merethe Lindstrøm DAGE I STILHEDENS HISTORIE

26-10 2012  Neptun ex machina – Carl-Johan Vallgren HAVMANDEN

24-10 2012  Bum! Du tabte – Naja Marie Aidt STEN SAKS PAPIR

 

Skønlitteratur & Lyrik

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2013