Ordguirlander i medløb – Thomas Hvid Kromann HR. TOKSVIG

Figuren Hr. Toksvig fungerer som kickstarter for alle de kloge inventioner, Thomas Hvid Kromann er brændt inde med. I ly bag masken forstår forfatteren så sandelig at slå sig løs - og fast.

Roman | Anmeldelse af Søren Langager Høgh

Thomas Hvid Kromanns nye gode roman er lille. I mistænkelig grad er formatet så tæt på Per Højholts PRAKSIS-bøger, at man skulle tro, det ikke var en tilfældighed. HR. TOKSVIG måler 115 x 170 x 7 mm. Hvorom alting er: Hvid Kromanns lille roman er 3 mm smallere end PRAKSIS-formatet. Ellers fuldstændig replika. HR. TOKSVIG glider således uhindret ned i baglommen på et hvilket som helst sæt cowboy-bukser som chik ’ecriture transportable’.

Slægtskabet med Højholt ligger ikke kun i de ydre formalia. Direkte vedkendende handler kapitlet ”Hr. Toksvig falder i staver ikke langt fra stammen” om hovedpersonens primitive dialog med muldvarpen under græsplænen. Muldvarpen skyder jord op, Hr. Toksvig stamper det ned igen og en primær - ikke forsimplet - lingvistik opstår. Dén scene er planket direkte fra Højholts essay DIALOG MED EN MULDVARP fra 1994, og når Hr. Toksvig trisser rundt i prydhaven, stener foran solsorten og vasker op - og samtidig er yderst poetologisk skarpsleben - så må jeg spørge mig selv om ikke glosen Hr. Toksvig bare er en forlegen måde at få sagt glosen Per Højholt på?

Et sted mellem nutid og førnutid formidler en tilbagetrukket fortæller små, og her mener jeg små, hændelser i og omkring Hr. Toksvigs udramatiske liv. Det foregår med ”en længsel efter grundighed, perfektion og akkuratesse”, som det hedder tidligt i bogen. Pernittengrynsagtig overtager denne længsel hurtigt styringen med syntaksen, og sætningerne svulmer i kompleksitet og længde, alt imens handlingen på det nærmeste fryser fast. Resultatet er en kompetent, men først og fremmest smuk og musisk sætningsbygning, som jeg har lyttet på igen og igen den sidste uges tid. Lixtallet er sågu højt som et tordenskrald, men det nægter jeg altså at anerkende som stridsemne.

Hvid Kromann, der til daglig Ph.d’er på RUC, fremviser en genuin evne til at lade små konkrete iagttagelser med poetologisk betydning. Det er en fuldgod kvalitet, at læseren bag ved Hr. Toksvigs gøren og laden linkes videre til små ’mise en abyme’-konstruktioner og almene metaforiserede betragtninger om sprog og litteratur. Ikke mindst er Hr. Toksvigs katalog over alternative måder at systematisere bøgerne i sit bibliotek på fremragende. Den alfabetiske rækkefølge af forfatterefternavne er og bliver jo en skingrende arbitrær taksonomi.

Når disse +’er er fastslået, så kan jeg ikke holde én enkelt indvending tilbage: Det er nemlig som om hele sceneriet med den excentriske papfigur hr. Toksvig er et forceret påskud for Hvid Kromann for at få lov til at øse af sin litteraturvidenskabelige viden. Jeg synes simpelthen, det er synd for hr. Toksvig, at han skal klemmes ned i sådan en spændetrøje. Men måske står hr. Toksvig til at få revanche? I hvert fald er sidste ord i romanen, der bærer hans navn, et parentesindrammet: fortsættes.

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Roman'

02-02 2010  Smuk debut - Josefine Klougart STIGNINGER OG FALD

26-01 2010  Moderskab og lidenskab – Ida Jessen BØRNENE

15-01 2010  Ham der Gud – Svend Åge Madsen MANGE SÆRE TING FOR

11-01 2010  Lystens kolde hjerte - Jakob Ejersbo LIBERTY

24-12 2009  Island står for skud – Hallgrímur Helgason LEJEMORDERENS GUIDE TIL ET SMUKT HJEM

16-12 2009  Blændende ørkenvandring – Ibrahim al-Koni BLOD AF STEN

14-12 2009  Mesterlig DDR-roman - Uwe Tellkamp TÅRNET

30-11 2009  Grum underholdning - Wojciech Kuczok SKARN

27-11 2009  Østrigsk loftskammerhygge - Robert Musil DISCIPLEN TÖRLESS’ FORVIRRINGER

17-11 2009  Overvurderet – Aleksandar Hemon LAZARUS-PROJEKTET

Skønlitteratur

Oversigt over alle anmeldelser