Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Specialer

 

 

 

 

Kunst til kaffebordet – Michael Jeppesen OVERBLIK - 63 DANSKE SAMTIDSKUNSTNERE

 

Ny oversigt i form af en coffetable-bog om kunstscenen lige nu med masser af lækre billeder og en målsætning om at formidle kunst i et tilgængeligt sprog.

 

Kunst | Anmeldelse af Trine Porret Randahl Larsen

 

Citat

Note om homokunst: Når man ikke forplanter sig, kan man fokusere 100 procent – på sig selv, sit eftermæle, sin selvdestruktion, sin forfængelighed, og derfor ser man ofte, at stor kunst inden for musik, mode, kunst, teater osv. bliver skabt af homoseksuelle. Bøsser har ofte en mandlig råstyrke, en kvindelig intuition og en forkærlighed for det æstetiske. For så vidt burde en bøsse være et overmenneske.

 

I forordet skriver Michael Jeppesen, mest kendt fra bagsiden af Ekstra Bladet, men altså også kunstsamler, at ”det skal være morsomt at læse om kunst”. Derudover vil han gerne skabe opmærksomhed omkring kunstnere som er ”ukendte herhjemme, kendte i udlandet”. Alt i alt et meget sympatisk udgangspunkt.

Bogen er som et katalog, man lige hurtigt kan bladre igennem inden den næste fernisering eller galleritur, og som sådan er OVERBLIK – 63 DANSKE SAMTIDSKUNSTNERE brugbar. Hver kunstner eller kunstnergruppe har fire sider, hvoraf den ene side er en ganske kort tekst om kunstneren og et oprids af de seneste udstillinger, de øvrige gengiver værkerne.

Rækkefølgen af kunstnere er alfabetisk fra A til T (efter fornavn – noget denne anmelder undrer sig over, men jeg er måske bare gammeldags). Der ligger ikke et synligt hierarki bag udvælgelsen af kunstnerne. De mere ukendte står således side om side med store stjerner på den danske kunsthimmel som Per Kirkeby og Olafur Eliasson, som er ”ubestridt den største stjerne, Danmark nogensinde har haft på den internationale kunstscene.”

Kunstnerne i OVERBLIK- 63 DANSKE SAMTIDSKUNSTNERE er primært malere og tegnere, men også videokunstnere og skulptører er godt repræsenterede. Desværre er der ikke mange performancekunstnere med, kun Jacob Boeskov og Lilibeth Cuenca Rasmussen er repræsentanter for denne genre. Af genrebrydere bliver kun Superflex og Kristian von Hornsleth omtalt, men man savner nogle flere.

Kataloger har dog ofte nogle dybdegående tekster, der supplerer værkerne og udvider forståelsen af dem. Det mangler i Michael Jeppesens forsøg på at give et overblik over samtidskunsten. Her er anslag til tolkninger i de ledsagende tekster, og der er fragmenter og indskudte passager som antyder et og andet. Desværre giver de sjældent noget til værkerne, men er, som citatet fra teksten om de homoseksuelle Elmgren og Dragset viser, en gang pladder af stereotyper og formodninger. Trættende og unødvendigt. Og ærgerligt for en bog som har et godt udgangspunkt.

Så hvis man ønsker bedre tekster til at ledsage overblikket, kan den nyligt udgivne bog af kunsthistorikerne Sandbye og Bonde, MANUAL TIL SAMTIDSKUNSTEN, anbefales i stedet.

Bogen skal afslutningsvis roses for en lækker billedkvalitet og der skal lyde tak for de mange billeder, for det kan være bedre at lade værkerne tale for sig selv end at kommentere med tankerækker i øst og vest.

 

 

Lagt online 13-01 2007Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Kunst'

10-01 2012  Blåt blod til alle – Prins Henrik FABULA

22-07 2011  Glimrende akademisk formidling – Camilla Jalving VÆRK SOM HANDLING

31-12 2009  Indføring i avantgarden – Tania Ørum DE EKSPERIMENTERENDE TRESSERE

01-10 2008  Anelsens og angstens æstetik – Jytte Rex PALLE NIELSEN TIMEBOG / HOURBOOK

18-04 2008  Amerikansk spejlbillede af dansk kunst - Patricia G. Berman NYT LYS OVER 1800-TALLETS DANSKE MALERI

23-03 2007  Engageret graffitiguide - Mariane Hedegaard GRAFFITI SOM ENGAGEMENT

28-11 2006  Kritisk kunsthistorie uden bund - Robert Cumming ASCHEHOUGS BOG OM KUNST

04-11 2006  Nyt liv i gammel kunst - Sarah Mucha ALPHONSE MUCHA – I HJERTET AF ART NOVEAU

02-11 2006  Køb en god, gul & (næsten) gratis idé – PIST PROTTA #57

01-11 2006  Av, min cerebrotank! – Lili W. Hur I MULTIVERSET ER DEMOKRATIET ENEVÆLDE

 

Kunst & Kultur

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2013