Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
LitteraturQuiz
Nyhedsbrev
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Replik
Specialer

 

 

 

Forsvar for den negative samfundskritik i DEN SAMFUNDSETISKE UFORDRING af Øjvind Larsen

 

I den moderne tidsalder har vi mistet alle definitive normer, da vi ikke længere har religionen til at konstituere en samlet etik. Dette medfører til stadighed samfundsetiske udfordringer, som skal takles med en kritisk orienteret samfundsetik, ifølge Øjvind Larsen

 

Debat | Anmeldelse af Rebekka Byberg

 

Hvad skal man mene, når mormor beder en om hjælp til at stille træskoene, fordi hun ikke længere vil leve et uværdigt liv? Eller når en trafikulykke giver mulighed for at redde andre menneskers liv ved af organdonation? Disse problemstillinger er blot et par i det hav af problemstillinger, som den moderne tid har kastet os ud i, mener Øjvind Larsen, forfatter til DEN SAMFUNDSETISKE UDFORDRING.

Problemet er, at vi mangler en almen etik, som kan levere en fælles normativ reference. Med afsæt i dette problem gennemgår og diskuterer Øjvind Larsen de centrale filosofiske, retsteoretiske og sociologiske indlæg i debatten om samfundsetik, fra Kant til Habermas, for til sidst at give sit eget bud på hvad en almen etik kunne være. Dette bud er dog i høj grad sammenfaldende med Habermas’ kommunikative teori.

I hele den politiske filosofis historie (Platon, Aristoteles, Kant, Hegel…) er forholdet mellem etik, politik og ret overvejende blevet formuleret som et positivt forhold, skriver Øjvind Larsen. Således formulerer Kant en universel politik og opstiller gyldighedskriterier for moralsk og politisk handlen, med udgangspunkt i, at staten er udstyret med en moralsk kraft.

Ifølge Habermas derimod, kan man i det 20. århundredes kompleksitet, ikke tage udgangspunkt i en sådan stat. Han tager i stedet udgangspunkt i kommunikationen i det offentlige rum og “Das Nein-sagen-Können”: eftersom det kan være svært at afgøre om noget er rigtigt, kan det mere fordelagtig, at afgøre om noget er forkert.. Øjvind Larsen mener derfor, at nøglen til at forstå Habermas’ teori ligger i negationen, for det er med denne man kan afprøve normernes gyldighed. Dette leder frem til Øjvind Larsens egen konklusion, som er, at det er den levende diskussion og kritik der kan holde det moderne demokrati i live som moralsk orden. Dette er den samfundsetiske udfordring i dag.

Øjvind Larsens ambition med DEN SAMFUNDSETISKE UDFORDRING er er at give en læservenlig fremstilling på et videnskabeligt niveau. Og denne ambition er lykkedes. Bogen har en yderst pædagogisk opbygning, hvor der indledes med en kort sammenfatning af afhandlingen, og hvor de afgrænsede diskussioner er henlagt til noteafsnittet, så man som ikke-kyndig undgår at blive forvirret i forsøget på at forstå de store linjer. Det er dog en forudsætning, at læseren har et vist kendskab filosofi og sociologi. Uden dette vil det være svært at få den fulde forståelse af afhandlingen.

 

Lagt online 13-11 2005Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Debat'

15-06 2010  Universitetets nedsmeltning – Sune Auken HJERNEDØD - TIL FORSVAR FOR DET BORGERLIGE UNIVERSITET

22-01 2010  Hør på mig! – Jonathan Safran Foer OM AT SPISE DYR

03-04 2009  Forsvar for folkeskolen – Lars Olsen DEN SOCIALE SMELTEDIGEL

23-12 2008  Kritikkens sammenbrud – Mikkel Bolt & Das Beckwerk I SAMMENBRUDDETS TJENESTE – SAMTALER

10-11 2008  Et frisk pust fra London – Jakob Illeborg DANMARK SET UDEFRA

26-06 2008  Du slipper ikke Margrethe! – Gretelise Holm HVORFOR ER FEMINISTER SÅ SNERPEDE?

23-06 2008  Post-tsunami-opportunisme og katastrofekapitalisme - Naomi Klein CHOK DOKTRINEN

05-06 2008  Spark døren til ijtihad ind! – Reza Aslan KUN ÉN GUD – ISLAMS OPRINDELSE, UDVIKLING OG FREMTID

07-03 2008  Tolerance skal gøre ondt – Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kjældgaard: TOLERANCE

09-02 2008  Global opvarmning under lup - Bjørn Lomborg KØL AF

 

Samfund, Filosofi & Debat

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2010