|
Småsludren til stor applaus - Christina Hesselholdt I FAMILIENS SKØD
Christina Hesselholdt indrammer ”familien uden kerne” i en sommerdag. Alt og intet er i den skønneste orden.
Roman | Anmeldelse af Louise Rosengreen
”Der var egentlig ikke noget hun skulle denne dag, der bare var som én lang småsludren; én lang afbrydelse; den ene afstikker efter den anden.” tænker Anne i Christina Hesselholdts nye roman I FAMILIENS SKØD. Tanken er rammende for romanens stil: én lang slentretur ind og ud af tanker og tale.
Romanen strækker sig tidsmæssigt kun over den 6. juli 2006, men meget kan ske sådan en sommerdag. Og der sker mere end man forventer, når Christina Hesselholdt med et kontrolleret tag i sproget skifter synsvinkel med få siders mellemrum. På den måde bliver dagen en slags cirkel, hvori personer skiftes til at indtage pladsen i centrum.
Familien har ferie og består ikke kun af mor Anne, far Lars og deres lille barn Sara. Lars’ datter Amalie fra et tidligere ægteskab bryder kerneidyllen, og den mentalt forvirrede farmor bryder freden bl.a. ved at støvsuge Amalies hund, fordi den fælder. På besøg i sommerhuset er forfatteren Julius, og senere kommer den afghanske flygtning Naseema og hendes døtre. En på mange måder spraglet forsamling, hvilket slet ikke er uproblematisk. Alle har de deres særheder. Julius har opfundet et rør, så han kan ryge, imens han tager brusebad, og Anne oplister grundene til, at hun ikke kan holde sin steddatter ud: ”8. Hun brød sig ikke synderligt om Amalie, fordi hun var forvist til udkanten af Lars’ og Amalies forhold, ikke var dets midte.”
Læseren gynges frem og tilbage mellem det mildt morsomme og det tilnærmelsesvist morbide, blidt lullet af Hesselholdts skarpe sprog. Persontegningerne er varme. Billederne sveder af poesi. Læsningen af I FAMILIENS SKØD giver fornemmelsen af, at hvert ord er overvejet og hver sætning drejet med samme elegance, som Anne ruller fisk på tandstikker. Men trods pertentligheden sniger der sig alligevel et hår ned i maden. Et hvidt øjeblik er Annes betegnelse for den tid, hvor alt er i orden, selvom sådanne i realiteten er umulige at opretholde. Der vil altid være noget, der bryder det fuldendte. Alligevel er I FAMILIENS SKØD helt i orden, et blændende hvidt øjeblik, en småsludren med solstik.
Nyeste anmeldelser i kategorien 'Roman' 04-01 2013 Kludetæppet væves færdigt – Monika Fagerholm GLITTERSCENEN 07-12 2012 Når fortiden banker på – Fjodor M. Dostojevskij DEN EVIGE ÆGTEMAND 04-12 2012 Høje puder til sideliggere – Kristian Bang Foss DØDEN KØRER AUDI 26-11 2012 Når enden er god, er alting så godt? – Haruki Murakami 1Q84 BOG 3 16-11 2012 Den gamle mand og høet – Bergsveinn Birgisson SVAR PÅ HELGAS BREV 12-11 2012 Episk testamente – Roberto Bolaño 2666 02-11 2012 Er du der, far? – Paul Harding DE SMÅ TING 30-10 2012 Stilhed til stor applaus – Merethe Lindstrøm DAGE I STILHEDENS HISTORIE 26-10 2012 Neptun ex machina – Carl-Johan Vallgren HAVMANDEN 24-10 2012 Bum! Du tabte – Naja Marie Aidt STEN SAKS PAPIR Skønlitteratur & Lyrik
Oversigt over alle anmeldelser
|