Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Specialer

 

 

 

Christina Hesselholdt. Foto venligst udlånt af forlaget

 

 

Småsludren til stor applaus - Christina Hesselholdt I FAMILIENS SKØD

 

Christina Hesselholdt indrammer ”familien uden kerne” i en sommerdag. Alt og intet er i den skønneste orden.

 

Roman | Anmeldelse af Louise Rosengreen

 

”Der var egentlig ikke noget hun skulle denne dag, der bare var som én lang småsludren; én lang afbrydelse; den ene afstikker efter den anden.” tænker Anne i Christina Hesselholdts nye roman I FAMILIENS SKØD. Tanken er rammende for romanens stil: én lang slentretur ind og ud af tanker og tale.

Romanen strækker sig tidsmæssigt kun over den 6. juli 2006, men meget kan ske sådan en sommerdag. Og der sker mere end man forventer, når Christina Hesselholdt med et kontrolleret tag i sproget skifter synsvinkel med få siders mellemrum. På den måde bliver dagen en slags cirkel, hvori personer skiftes til at indtage pladsen i centrum.

Familien har ferie og består ikke kun af mor Anne, far Lars og deres lille barn Sara. Lars’ datter Amalie fra et tidligere ægteskab bryder kerneidyllen, og den mentalt forvirrede farmor bryder freden bl.a. ved at støvsuge Amalies hund, fordi den fælder. På besøg i sommerhuset er forfatteren Julius, og senere kommer den afghanske flygtning Naseema og hendes døtre. En på mange måder spraglet forsamling, hvilket slet ikke er uproblematisk. Alle har de deres særheder. Julius har opfundet et rør, så han kan ryge, imens han tager brusebad, og Anne oplister grundene til, at hun ikke kan holde sin steddatter ud: ”8. Hun brød sig ikke synderligt om Amalie, fordi hun var forvist til udkanten af Lars’ og Amalies forhold, ikke var dets midte.”

Læseren gynges frem og tilbage mellem det mildt morsomme og det tilnærmelsesvist morbide, blidt lullet af Hesselholdts skarpe sprog. Persontegningerne er varme. Billederne sveder af poesi. Læsningen af I FAMILIENS SKØD giver fornemmelsen af, at hvert ord er overvejet og hver sætning drejet med samme elegance, som Anne ruller fisk på tandstikker. Men trods pertentligheden sniger der sig alligevel et hår ned i maden. Et hvidt øjeblik er Annes betegnelse for den tid, hvor alt er i orden, selvom sådanne i realiteten er umulige at opretholde. Der vil altid være noget, der bryder det fuldendte. Alligevel er I FAMILIENS SKØD helt i orden, et blændende hvidt øjeblik, en småsludren med solstik.

 

 

Lagt online 20-03 2007Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Roman'

04-01 2013  Kludetæppet væves færdigt – Monika Fagerholm GLITTERSCENEN

07-12 2012  Når fortiden banker på – Fjodor M. Dostojevskij DEN EVIGE ÆGTEMAND

04-12 2012  Høje puder til sideliggere – Kristian Bang Foss DØDEN KØRER AUDI

26-11 2012   Når enden er god, er alting så godt? – Haruki Murakami 1Q84 BOG 3

16-11 2012  Den gamle mand og høet – Bergsveinn Birgisson SVAR PÅ HELGAS BREV

12-11 2012  Episk testamente – Roberto Bolaño 2666

02-11 2012  Er du der, far? – Paul Harding DE SMÅ TING

30-10 2012  Stilhed til stor applaus – Merethe Lindstrøm DAGE I STILHEDENS HISTORIE

26-10 2012  Neptun ex machina – Carl-Johan Vallgren HAVMANDEN

24-10 2012  Bum! Du tabte – Naja Marie Aidt STEN SAKS PAPIR

 

Skønlitteratur & Lyrik

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2013