|
Vesterhav, LSD og Mao – De bedste tegneserier i 2011
Tegneseriernes konventielle territorier udvider sig med hastig fart. Således bød 2011 på både spændende danske og udenlandske genreeksperimenter, som højdepunkter i den mere konventionelle tegneseriefortælling.
Tegneserie | Artikel af Christian Jess Rasmussen
Tegneserieåret i 2011 bød på spændende genreeksperimenter, hvor grænserne for hvad en tegneserie kan og skal blev udvidet, herunder et fortsat opgør med tegneserieæstetikken som noget der nødvendigvis skal være så ’pænt’ som muligt. Eksperimenterne har dog ikke kun begrænset sig til det æstetiske, også i det narrative er der blevet eksperimenteret med kausalitet og associationsrækker. Alt sammen en frisk overbygning på den naturalistiske tegneserieform, som stadig har stærke kort at spille med. Vi har kigget på tre af de bedste repræsentanter.
Rikke Bakman – GLIMT
Som i Rikke Villadsens IND FRA HAVET, er Rikke Bakmans tegneseriedebut (i bogform), holdt i et upoleret og umiddelbart udtryk. De infantile barnetegninger beskriver en dag i Rikkes barndom i 80’erne ved Vesterhavet. Udviskninger er synlige, farvelægningen er lagt med farveblyant og tegningerne mangler perspektiv og proportion. Derudover kommer udgivelsens kvadratiske form og den begrænsning til én illustration pr. side. GLIMT er frisk og smuk og viser en perfekt overensstemmelse mellem indhold og udtryk.
Læs anmeldelsen her
Charles Burns – X’ET UD
Burns efterfølger til nyklassikeren SORT HUL, er første bind i en planlagt trilogi. For første gang ser vi farver fra Burns’ hånd, og det er nærmest som at se farver for første gang. Værket kombinerer Tintin med William Burroughs og punk, og naturligvis en god dosis af Charles Burns psykedelika, resulatet er nærmest hypnotisk.
- Uanset om Burns formår at samle alle de spor op, han har lagt ud, har han med antydninger, usædvanlig stærk drømmelogik, visuelle tematiske spor og forskellige tegnestile skabt et lille mesterværk i X’ET UD, og det er fantastisk, at vi på dansk kan følge med i, hvad der tegner til at blive endnu et skelsættende værk fra Burns’ hånd.
Læs anmeldelsen her
Li Kunwu & P. Ôtié – ET KINESISK LIV 1: FADERENS TID: 1950-1976
ET KINESISK LIV går den svære balancekunst, at være både underholdende, personligt vedkommende og informativ. I to spor følger vi både den lille drengs biologiske fader og landsfaderen Mao, hvis tankesystem gennemsyrer alt i Kina i pågældende periode. I ekspressive nærmest kalligrafiske tegninger, følger vi børnenes opvækst i et totalitært styre, hvor det vigtigste våben er at kunne den lille røde udenad.
- Første del af trebindsværket er intet mindre end fremragende, og jeg kan slet ikke vente med at læse de resterende to bind, som vil tage fat på kommunistpartiets dominans i tiden efter Mao og den kapitalistiske udvikling i Kina op mod det nye årtusinde.
Læs anmeldelsen her
Nyeste artikler 22-10 2012 Tintin og leoparden Leopold – TINTIN I CONGO 19-09 2012 Pladderpamfletter - Richard Millet LANGUE FANTOME suivi de ELOGE LITTERAIRE D’ANDERS BREIVIK 31-08 2012 Jonathan Safran Foer & Jeffrey Eugenides LOUISIANA LITERATURE 2012 - lørdag 28-08 2012 Jeg har aldrig rigtig følt, at jeg blev voksen – Patti Smith LOUISIANA LITERATURE 2012 12-07 2012 Bruce: Bedre i virkeligheden end på bog – ROSKILDE FESTIVAL 2012/Karsten Jørgensen BRUCE SPRINGSTEEN 09-07 2012 Højspændte hyggeonkler - Morten Søndergaard og Q på Roskilde festival 07-07 2012 Høje hæle i støvet på Roskilde festival - Mette Moestrup og Miriam Karpantchof SHE’S A SHOW 04-07 2012 Den type værdi en oplæsning repræsenterer – Stine Pilgaard ROSKILDE FESTIVAL 21-06 2012 Hockeystav og tændstikker – Deirdre McCloskey BOURGEOIS DIGNITY 06-01 2012 Montanas Litteraturpris 2011 Oversigt over alle artikler |