Hockeystav og tændstikker – Deirdre McCloskey BOURGEOIS DIGNITY

En samtale om borgerlig dyd og værdighed. En anmeldelse af Deirdre McCloskeys BOURGEOIS DIGNITY. Et bud på hvorfor, økonomer ikke kan forklare den moderne verden.

Samfund | Artikel af Jeppe von Platz

Økonomen Deirdre McCloskey beskriver sig selv som en postmoderne, frimarkeds, kvantitativ, retorisk, episkopalsk, feministisk-aristotelisk kvinde, der plejede at være en mand. Hun tilføjer, at hun ikke mener dette som blot en beskrivelse af sig selv eller siger det for at chokere nogen: hun mener, at sådan bør man være.

Til sin beskrivelse burde McCloskey tilføje ’ambitiøs’. Hendes seneste bog BOURGEOIS DIGNITY: WHY ECONOMICS CAN’T EXPLAIN THE MODERN WORLD er på 592 sider, men er blot anden del ud af et projekt, der er planlagt til at udgøre i alt seks udgivelser. Bind et, THE BOURGOIS VIRTUES: ETHICS FOR AN AGE OF COMMERCE (University of Chicago Press, 2007) var på 634 sider, så i alt løber projektet nok op i over tre tusinde sider. Og det er ikke for få, taget i betragtning hvad hun ønsker at bedrive.

To mål
McCloskey har to mål. Det første er at forklare ’the great fact’. Dette store faktum er den eksplosive udvikling i gennemsnitlig velstand, som verden har set siden slutningen af det 18. århundrede. Forestil jer en graf over menneskehedens historie, hvor x-aksen starter hundredetusinde år før vor tidsregning og slutter i dag, og y-aksen viser gennemsnitlig velstand per person. ’The great fact’ er, at denne graf over menneskehedens historie er som en hockey stav med meget, meget langt skaft – den gennemsnitlige velstand er nogenlunde konstant i næsten hundredetusinde år, men så, de sidste par hundrede år, går grafen nærmest lodret op.

McCloskey måler velstand i adgang til goder – vand, varme, mad, helbred og så fremdeles. Man kan naturligvis diskutere hendes velstandsbegreb, og hvilke goder der er ingredienserne i velstand, men McCloskey forveksler ikke velstand med velfærd og afviger ikke synderligt fra hvordan velstand ellers måles, så den lader jeg ligge.
McCloskeys forklaring på ’the great fact’ er, at der i det syttende århundrede – især i England og Nederlandene – opstod en kulturel og politisk respekt om de borgerlige dyder og aktiviteter. Hvor det indtil da havde været anset for uværdigt, endda uetisk, at beskæftige sig med aktiviteter, hvis primære formål var at tjene penge, blev det nu anset for at være både værdigt og dydigt at bruge sit liv på det. Entreprenøren, købmanden, håndværkeren, skibskaptajnen, bankmanden og de andre borgerlige beskæftigelser gik fra at blive set som nødvendige onder til at være værdsatte medlemmer af samfundet. Det er denne forandring, der frigjorde det destruktivt-kreative potentiale for kapitalistisk økonomisk vækst.

McCloskeys andet mål er at sige noget om, hvordan vi skal indrette vores samfund nu og i fremtiden. Vi bør dyrke og beskytte de borgerlige dyder, for det er dem, der vil sikre den fortsatte vækst i velstand. Konklusionen er et stort hurra for kapitalismen og det frie marked.

The great fact
McCloskeys normative konklusion beror på hendes forklaring – hvis ikke forklaringen holder, er der magert belæg for at følge hendes råd om, hvordan vi skal indrette vores samfund. Hun fremfører to argumenter for sin forklaring af ’the great fact’. For det første, et positivt argument, nemlig at en læsning af diverse tekster fra perioden før og efter starten på ’the great fact’ viser, hvordan udviklingen i borgerlig værdighed og dyder er nogenlunde samtidig med starten på eksplosionen i velstand. For det andet et negativt argument, nemlig at hun mener at kunne påvise, hvordan alle andre plausible forklaringer er forkerte. De kommende bind vil forsvare kapitalismen i lyset af disse argumenter.

McCloskeys bedrift er imponerende. Hun gennemgår noget i retning af tyve konkurrerende forklaringer – den protestantiske etik, kulforbrænding, slavehandel, udvikling i transport-muligheder og så fremdeles – og viser, hvordan ingen af disse kan redegøre tilstrækkeligt for ’the great fact’. For hver af dem viser McCloskey, hvordan lignende faktorer har været tilstede til andre tider eller i andre kulturer, men ikke har haft samme effekt. Hendes gennemgang af alternative forklaringsmodeller er både underholdende og lærerig læsning. Der er altså meget godt at hente i hendes bøger, og jeg ser frem til fortsættelserne.

Projektet lykkedes ikke
Desværre tror jeg ikke, at det overordnede projekt lykkes. Der er et logisk problem i opbygningen af McCloskeys argument, som gør, at hun ikke har belæg for sine konklusioner. Problemet har to sider: på den ene side viser McCloskeys diskussion af alternative forklaringer ikke det, hun siger, at de viser. McCloskey viser, at de alternative forklaringer taget hver for sig og alene ikke kan forklare ’the great fact’. Men hun har ikke vist, at en kombination af alternative forklaringer tilsammen ikke kan forklare det. På den anden side viser hendes positive argument højest, at udviklingen af borgerlige dyder og værdighed er en nødvendig del af en tilstrækkelig forklaring, men ikke, som hun hævder, at denne udvikling alene er tilstrækkelig. Det forekommer mig mere sandsynligt at ’the great fact’ – som med historiske fænomener generelt – er et resultat af sammenfaldet af mange forskellige faktorer, muligvis også udviklingen af borgerlig dyd og værdighed. Hvis det er rigtigt, er McCloskeys forklaring forkert. Hun overser fuldstændig denne mulighed.

Hvem startede branden?
Da jeg rejste denne indvending i en samtale, svarede McCloskey, at nogle årsager er vigtigere end andre, og at hun blot prøver at vise, at udviklingen af borgerlig kultur er den centrale eller vigtigste årsag til ’the great fact’. Eksplosionen i garagen skyldes naturligvis ikke blot, at manden strøg en tændstik, men også at der var benzindampe, ilt og så videre til stede. Der var mange ’årsager’, men var den egentlige årsag ikke, at manden strøg tændstikken?

Denne nuancering af argumentet er noget af en retræte, fra den tese McCloskey forsvarer i bøgerne. Men selv denne nuancerede udgave af hendes argument er problematisk. For det første forekommer det mig, at forskellen i status som primær og sekundær årsag ofte mere er et spørgsmål om perspektiv end virkelighed: hvorfor er det lige, at det er den tændte tændstik og ikke benzindampene, der er den primære årsag? Er det, at tændstikken blev strøget af en person, at der er en agent bag denne årsag? I så fald viser eksemplet vel mestendels, at vi skelner mellem årsager, der er agent-baserede, og dem der ikke er, og ikke, som McCloskey foreslår, at den tændte tændstik er den primære årsag.

Tændstikken som årsag
For det andet så selv hvis vi accepterede, at tændstikken er den primære årsag, viser eksemplet stadig ikke det, McCloskey har brug for. Hendes argument mod alternative forklaringer af ’the great fact’ er, at den primære årsag, som ifølge de alternative forklaringer ligger bag ’the great fact’, kan findes til andre tider eller i andre kulturer uden at have samme effekt. Men tændstikker stryges ofte uden eksplosion, endda i garager. Så eksemplet med tændstikken viser jo netop ikke, at alternative forklaringsmodeller ikke er ligeværdige dele af en kompliceret, multikausal forklaring.

For det tredje kræver McCloskeys nuancerede tese et andet argument, end det hun giver: det kræver jo mere at vise at en årsag er den primære årsag, end blot at vise, at den er en årsag. På en velvillig læsning viser McCloskeys argument, at udviklingen af den borgerlige kultur er en medvirkende årsag til ’the great fact’, men ej, at det ikke er en af flere årsager, ej heller at det er den primære årsag.

Nyeste artikler

22-10 2012  Tintin og leoparden Leopold – TINTIN I CONGO

19-09 2012  Pladderpamfletter - Richard Millet LANGUE FANTOME suivi de ELOGE LITTERAIRE D’ANDERS BREIVIK

31-08 2012  Jonathan Safran Foer & Jeffrey Eugenides LOUISIANA LITERATURE 2012 - lørdag

28-08 2012  Jeg har aldrig rigtig følt, at jeg blev voksen – Patti Smith LOUISIANA LITERATURE 2012

12-07 2012  Bruce: Bedre i virkeligheden end pÃ¥ bog – ROSKILDE FESTIVAL 2012/Karsten Jørgensen BRUCE SPRINGSTEEN

09-07 2012  Højspændte hyggeonkler - Morten Søndergaard og Q pÃ¥ Roskilde festival

07-07 2012  Høje hæle i støvet pÃ¥ Roskilde festival - Mette Moestrup og Miriam Karpantchof SHE’S A SHOW

04-07 2012  Den type værdi en oplæsning repræsenterer – Stine Pilgaard ROSKILDE FESTIVAL

06-01 2012  Montanas Litteraturpris 2011

31-12 2011  Vesterhav, LSD og Mao – De bedste tegneserier i 2011

Oversigt over alle artikler