Gadamer & Derridas teorier om fortolkning

Dialog og konfrontation

Speciale | Dansk | Peter Gade Stendal

Gadamer & Derridas teorier om fortolkning

Specialet undersøger forholdet mellem Hans-Georg Gadamer og Jacques Derridas teorier om fortolkning med hensyn til betydning, mening, tekst og fortolkning. Det analyserer hvorvidt filosofisk hermeneutik og dekonstruktion er inkommensurable sådan som de vigtigste kritikere mener, eller om de to teorier kan gives en sammenhængende formulering som kan berige begge teorier og vores forståelse af fortolkning generelt.

Spørgsmålet om kommensurabiliteten mellem filosofisk hermeneutik og dekonstruktion åbnes ved hjælp af spørgsmålet om sandhed i fortolkning. Både Gadamer og Derrida skriver i opposition til det dominerende begreb om sandhed som jeg kalder det ”analytiske begreb om sandhed”. Det analytiske begreb om sandhed beskriver en sand fortolkning som en identisk repræsentation af en selv-identisk tekst. I opposition hertil beskriver Gadamer og Derrida sandhed i fortolkning som en mimetisk repræsentation som både er identisk med og forskellig fra teksten. Specialet undersøger hvordan Gadamer og Derrida mere specifikt beskriver relationen mellem identitet og forskel.

Undersøgelsen finder sted i følgende rækkefølge. Først præsenteres Gadamers teori om fortolkning på grundlag af en læsning af første del af Warheit und Methode (1960). Derefter præsenteres Derridas teori om fortolkning på grundlag af en læsning af de følgende tre tekster: "The End of the Book and the Beginning of Writing" (in: Of Grammatology, 1967), "From Restricted to General Economy. A Hegelianism without Reserve" (in: Writing and Difference, 1967) og "The Double Session" (in: Dissemination, 1972). Endelig analyseres de tekster som Gadamer og Derrida skrev til deres første akademiske møde, som fandt sted i Paris i 1981 (in: Michelfelder, Diane P. & Palmer, Richard E. (ed.), Dialogue and Deconstruction: The Derrida-Gadamer Encounter, 1989).

Specialet konkluderer at Gadamer og Derridas teorier om fortolkning ikke er inkommensurable for så vidt som de forfølger det samme projekt som, ifølge Martin Heidegger, kan kaldes ”Destruktion”. Specialet anerkender dog samtidig at Gadamer og Derrida foretager deres ”Destruktion” på forskellig niveauer af sproget; Gadamer på det dialogiske ords niveau, Derrida på det skrevne tegns niveau. Konklusionen nås via en pragmatisk intervention i debatten mellem Gadamer og Derrida, en intervention som opfatter Gadamers begreb om dialog og Derridas begreb om skrift som to sider af et og det samme sprog.

Nyeste specialer

27-04 2011  Når erindring bliver til fortælling

06-01 2011  Thomas Bobergs forfatterskab fra 1984-1999 med særlig vægt på Vor tids historie og Digte 1990

22-09 2010  Undergrund/Gennem-brud/Overflade

07-06 2010  Anybody who rides a bike is a friend of mine

12-02 2010  Passagedrømme

Oversigt over alle specialer